torsdag den 3. maj 2018

Jeg har leget med ( krystal) kugler .

Normalt er krystalkugler noget, vi kigger i for at forudsige fremtiden. De kan også bruges til at tage spændende billeder af, hvor du bliver rundtosset i forhold til at se hvad der er oppe og nede på billedet.
I sidste uge var jeg med en ven på fototur i Skærbæk ved Fredericia. Han havde sin kugle med og jeg fik lov til at låne og lege med den. Krystalkuglen altså.
Det kom der nogle interessante billeder ud af.






Det hele bliver vendt lidt på hovedet og det giver nogle spændende linjer og perspektiver.
Jeg må have mig sådan en kugle, så jeg ikke skal låne  min vens kugle hele tiden.

tirsdag den 1. maj 2018

Blomsterfotografering. Det pure skønhed.


Jeg er en blomsterpige. Er vild med blomster både ude og inde i buketter. Jeg synes også blomster er spændende at fotografere. Den anden aften stod jeg derfor, sammen med en fotoven for en aften i min fotoklub. Emnet var blomsterfotografering. Jeg havde været i haven og plukke lidt. bl.a forglemmigej, vibeæg og perlehyacinter. En fotokollega medbragte en magnoliagren. De blomstrer så smukt lige nu.
Der blev stillet op med diverse baggrunde, lys og reflektorer og så gik eksperimenterne igang.

Her er mine billeder fra aftenen. Jeg er selv rigtig glad for billedet af forglemmigejen øverst i indlægget. Det vil jeg gerne have printet og hængt op i mit soveværelse.







Det er sjovt at eksperimentere med dybdeskarphed, vinkler, modlys og reflektorer. Ude i naturen kan det sværere at styre den slags, men det har også sin charme. Billederne her nedenunder er taget udendørs.




Blomsterne inspirerer mig til kreativ leg med kameraet og der kan gå timer i naturen med at fange det helt rigtige og dog anderledes billede.