lørdag den 6. januar 2018

En kold, men dejlig start på det nye år.


Jeg indledte en ny karriere nytårsdag. Som vinterbader. 
En veninde og jeg havde aftalt en gåtur og lige inden jeg kører hjemmefra, spørger hun om jeg er med på et havdyp. Det kommer jeg til at sige ja til. Og det skulle jeg IKKE komme til at fortryde. Det var en skøn, sanselig, prikkende og pirrende oplevelse. 
Af med al tøjet, løbe ud i Lillebælt, ned under og så ind igen. Og jeg frøs slet ikke, som jeg havde frygtet. 
Her fredag den. 5. januar var vi så afsted igen. I den smukkeste blå time ved Lillebælt med udsigt ind over havnen i Fredericia. Smukt som bare pokker. 
Igen en skøn, sanselig oplevelse. I dag var luften koldere, men vandet føltes ikke så koldt. Bare dejligt og sanseligt, så jeg var i to gange. Den anden gang tog min veninde " et bevisbillede" da der var enkelte, der sidst ikke helt troede, jeg havde været i vandet. 










Som en gammel gymnasieveninde skrev, har man først prøvet det, er man hooked. Jeg tror dælme, hun har ret.

2 kommentarer:

  1. Hold da op som I er seje begge to! Rigtigt godt nytår til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og i lige måde, kære Marina.
      Jeg følte mig også ret sej og frisk. Og både dejlig kold og varm på samme tid.

      Slet