mandag den 6. november 2017

Det er ikke bloglysten, der mangler.........


Det er ikke bloglysten der mangler...... Men på en eller anden måde når jeg bare aldrig til at få skrevet noget. Jeg har heller ikke så mange færdige håndgribelige kreative ting at vise. Til gengæld tager jeg mange, som i rigtig mange billeder. Jeg har gang i et eventyrprojekt, hvor jeg fotografisk fortolker eventyr og sagn. Et rigtig sjovt og udfordrende projekt, som er ved at udvikle sig til noget ret omfattende. Igår fotograferede jeg Prinsessen på ærten. Det involverede ca 40 puder i pink, blå, lilla, grønne og røde farver, billardkugler, et diadem, en natkjole og en model.  Jeg skal nok vise serien frem når den engang til næste år, er færdig. 
Jeg er blevet meget involveret i arbejdet i Fredericia Fotoklub, hvor der sker mange spændende ting. Billedener her i indlægget, er mit bidrag til et projekt med støjdæmpende billeder til Rådhuset i Fredericia. Emnet er infrastruktur. Mine billeder blev ikke valgt til tryk, men derfor kan jeg jo godt vise Jer dem. 







Om lidt starter julerierne, så mon ikke jeg får gang i lidt kreative julerier.
Det tror jeg. Jeg trænger til at komme i et kreativt flow på den måde og heldigvis blev jeg inspireret til nye ting på den kreative messe her sidst i oktober. På messen mødtes jeg med Bella fra Bellas bedrifter. Det var dejligt at mærke, jeg bare følte, vi kendte hinanden på forhånd og jeg tror den følelse var gensidig,  Tak for, du lige gav dig tid til det.

2 kommentarer:

  1. Kære Karin. Den følelse var i den grad gensidig! Jeg siger også tak for at du tog dig tid. Jeg dels glædede mig til vi skulle mødes, og var meget spændt, og bagefter glad for at have mødt dig. Tænk, hvilke personlige ting vi nåede at tale om på den relative begrænsede tid, som samtidig også var vores første møde.
    Jeg glæder mig til at følge dine kreative aktiviteter -- mon ikke du disker op med smukke dekorationer til jul?
    Dine billeder i indlægget er meget smukke -- og kreative!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Bella. Vi må gøre vores møde til en tilbagevendende begivenhed. Og tak for din søde kommentar om mine billeder. Kommunen endte faktisk med at vælge det med havnen i aftensilhuet og det med toget på broen.

      Slet