lørdag den 17. juni 2017

Hybenroser, naturens gratis gave.


I det sommerhusområde, jeg boede i på min ferie på Langeland, voksede der mange hybenroser. Hybenrosen er typisk brugt i sommerhusområder, særligt ved vandet. Den er hårdfør og nærmest ikke til at udrydde, hvis den først har fået fat. Jeg gik mange ture ved vandet og plukkede indmellem udsprungne blomster og knopper med hjem og kreerede et par dekorationer med dem. Hele sommerhuset duftede af roserne,



I et tærtefad af glas lagde jeg de kortklippede blomsterhoveder tæt, så de støttede hinanden. I kanten stak jeg korte kornaks ned. Byg eller rug, dem kan ikke så godt kende forskel på.

 
Jeg var hos den lokale købmand for at købe ståltråd til at trække hybenrosenknopperne på. Det havde han ikke, men han havde elastiktråd, så det blev brugt til første forsøg. Formen kan ikke holde sig selv med elastiktråd, så det blev mere til en lyskrans.



Dagen efter fandt jeg ståltråd hos en anden lokal købmand, så fik lavet en lille krans med knopperne. Den blev hængt på væggen, forhåbentlig til duft og glæde for de næste, der kommer i sommehuset.


Det er så hyggelig en sommerbeskæftigelse.
For et par år siden havde jeg et længere rosentema her på bloggen. De kan se her.

torsdag den 15. juni 2017

Ferie er balsam for sjæl og krop.

Ferie i sommerhus på Langeland er
-At være alene med og i sig selv
-At nyde følelsen af at have god tid.
-At mærke min krop ved morgensvømmeturen i  Marstal Bugt.
-At nyde fuglekorets stemmer
-At sige hej til rådyret
-At gå og cykle lange ture i det smukkeste landskab
-At tage billeder både med øjnene og kameraet
-At være i kreativt flow
-At mærke solen brune den halvgamle krop
-At fordybe mig i en god bog
-At spise når jeg har lyst

Bare at være til.

Det føles godt.

I morgen skal jeg hjem. Det føles også godt.



torsdag den 8. juni 2017

En rytter og hendes hest.

Jeg har fornylig været ude at fotografere en rytter og hendes hest. Anledningen var lidt sørgeligt idet hesten efter 22 års tro tjeneste på forskellig måde, skulle aflives, da den havde fået en sygdom i hjernen. Hun skulle dog ikke ride på hesten, men mere posere sammen med den og det var hun god til.
Jeg har ikke fotograferet heste før, andet end på arbejdet som pædagogisk dokumentation når en borger er ude at ride.  Det var en spændende opgave og jeg synes, det lykkedes på flere billeder at fange kontakten imellem hesten og dens ejer.