mandag den 24. april 2017

Tanker om tanker.


Fridag, havearbejde, en times pause lig med årets første nydelsestime i hængekøjen. Med udsigt til den dejligste blå forårshimmel. Tankerne flyver på langfart sammen med skyerne, eller rettere, de driver bare forbi uden at jeg behøver at tænke over tankerne. Lige netop det øver jeg mig i. Bare at være, nyde og sanse uden at skulle noget eller nogen steder hen. Sådan lå jeg den anden dag.

Det er en udfordring for sådan en som mig. Jeg er ( næsten) altid i mit hoved selv om min krop hurtigt reagerer på mentale og psykiske ubalancer. Jeg synes, det er svært bare at være, at sanse, uden at skulle noget eller nogen steder hen med mine tanker. Der, hvor jeg ikke har noget formål andet end at være. At kunne være i det " NU" der er.  At kunne være i ingentingkassen, som en af mine gode venner, kalder det. Jeg øver mig og er blevet bedre til det. Og jeg elsker den følelse af glæde i mig, når det lykkedes. Det er som om glæden breder sig ud på hele dagen.



Mindfullness og meditation er klart en mulig vej. Ligeledes at være sammen med gode mennesker og oplevelser, der hjælper mig på vej, men jeg afprøver også forskellige former for massage til at lære at sanse, nyde og være med og i kroppen og ikke blot i hovedet. At gå derudaf, kan også få mig i den tilstand, hvor kroppen bare er og følger rytmen, imens hovedet bare tænker uden at skulle tænke på eller skulle tænke sig om. Min svigerinde, ( ja, selv om jeg er skilt, kalder jeg hende stadig det) og jeg gik en lang tur den anden dag. Anemonerne dækkede skovbunden, fuglene fløjtede og solen skinnede. Det var ren sansning og mærken sig selv. Vi talte selvfølgelig sammen, men der var også tidspunkter med tavshed. Vi talte bla. om det at være stille. Et silent retreat. Det at skulle kunne være i sig selv. tavs og stille og dermed ikke kunne dele noget af sig selv ved talens kraft. Det må være at acceptere, rumme og være i sig selv. Det er jeg nok ikke helt parat til, men vil gerne prøve det engang. 



Eftertænksomhed er lidt noget andet end at have hovedet fyldt med tanker. Eftertænksomhed er for mig noget med at mærke efter hvad forskellige sansninger og følelser gør ved mig, imens de andre tanker kræver mig på en anden måde.  De er vurderende og analyserende og forlanger noget af mig. Så eftertænksomhed kan være godt, men jeg vil rigtig gerne kunne være fuldt og helt tilstede i sansningen og nydelsen i en accept af, at det er, som det er og det er helt okay. Uden at skulle vurdere mig selv og mine tanker. 
Jeg vil det.
Jeg arbejder på det. 
Jeg er blevet bedre til det. 

søndag den 23. april 2017

Urbex fotografering


Ud over at være medlem af Fredericia Fotoklub, er jeg også med i et privat fotofælleskab med studie. En af mine studiefæller, Dann Munk er en passioneret urbex fotograf. Urbex står for urban explorer.
Dann kører land og rige rundt for at finde forladte huse, slotte, kroer, svømmehaller, industrielle bygninger mm. De tvinger sig ikke adgang, men finder åbninger at komme ind af. De hverken fjerner eller flytter rundt på noget. Det tager billeder og forlader lige så stille stedet igen.  For nylig holdt Dann, sammen men sin kompagnon, et foredrag i fotoklubben. De havde 100 billeder med, som de gav et ord med på vejen. En Urbexer fortæller aldrig hvor billedet er taget. De fortalte at det handler om at komme på det rigtige tidspunkt idet ikke alle urbexer eller mennesker generelt har den samme tilgang og respekt for stederne. Ofte går der ikke lang tid inden bygninger og rum er overmalet og ting er fjernet/stjålet.

Nogen gange bliver de nysgerrige på de historie, der ligger bag stedet, men ofte er det selve det visuelle billede, der fanger og fascinerer dem.

De viste rigtig mange billeder, der gav stof til eftertanke og selv kunne jeg ikke lade være med at forestille mig hvilken historie og skæbne, der lå bag billedet. Hvilken familie havde mon boet der og hvorfor havde de forladt det. På et billede hang der sokker til tørre i stuen og på et andet hang julekuglerne stadig til pynt i loftet. Dann har lavet en lille video med nogle af sine billeder. Jeg har delt videoen på min fb side som du finder her. Bare scroll lidt ned, så kommer den.
Danns egen side hedder " Skønhed i forfald" Den finder I her.





Danns billeder kan købes. Man kan skrive til ham via hans facebookside.  Selv har jeg et, som han gavmildt forærede mig.

søndag den 9. april 2017

Palmesøndagsmiddag.

Idag kommer drengene og min søde gamle moster hjem til middag. Menuen er tarteletter med høns og asparges, hamburgerryg med små ovnstegte kartofler, grønsager og bearnaisesauce og endelige is med friske jordbær og chokoladesauce.
Jeg har dækket et friskt, gult bord med ting fra gemmerne. Jeg har ikke dækket "fint" siden jul, så det var skønt at gøre det igen.
Jeg glæder mig til de kommer. Nu må jeg hellere få gjort klar til fyldet i tarteletterne.
Ønsker Jer alle en dejlig palmesøndag.

tirsdag den 4. april 2017

Et forladt sygehus, en fotoserie.

Sidst i februar 2017 fik Fredericia Fotoklub, som jeg er medlem af, en henvendelse fra projektlederen for Fredericia Sundhedshus. De var interesserede i at få medlemmerne til at fotografere det forladte sygehus med dokumentation af processen til forvandlingen til et moderne sundhedshus for øje
Der har ligget syghus eller hospital, som man tidligere kaldte det på matriklen siden 1921. Sygehuset ligger ved Østerstrand og i nærheden af Kastellet og fra mange vinduer er der den smukkeste udsigt til Lillebælt. Sygehuset har fået flere knopskydninger gennem tiden. Bla er en ( grim) betonbygning kommet til og seneste tilbygning er fra 2001. Begge mine drenge er født på sygehuset og min mor har været indlagt der en del gange, så jeg har, ligesom mange andre borgere i Fredericia, både gode og dårlige minder fra sygehuset. Det blev tilbage omkring 2013-14 besluttet at regionerne skulle bygge supersygehuse og den beslutning kostede Fredericanerne deres sygehus. Kommunen købte i 2016 sygehuset af regionen og der er nu sat en proces igang med at forvandle bygningerne til et moderne sundhedshus med mange forskellige funktioner og tilbud.
Ved årskiftet forlod de sidste regionsansatte sygehuset og tømningen af sygehuset kunne begynde.
Det var en unik mulighed at komme rundt på hele sygehuset for at tage billeder. Og ret specielt. Og vi var på hele sygehuset. Også steder man normalt ikke kommer. Jeg fik taget rigtig mange billeder og fantasien fik vinger at flyve på nogen steder.  Det var ret specielt af få lov til at komme rundt over det hele. I kælderen, hvor de indtil videre opmagasinerer mange af tingene, lå blandt andet i stakkevis af ure. Der har jo været et ur på hver eneste stue og det bliver til rigtig mange på et sygehus.
Her er en billedserie med mine billeder fra sygehuset. Der er lidt mange, men jeg kunne ikke rigtig vælge.