lørdag den 30. december 2017

Godt nytår og et festbord.








Vi skal holde den årlige juleferiefest i mit fotofællesskab her imellem jul og nytår. Jeg er blevet bedt om at stå for borddækningen. En virkelig skøn tjans for  :-)  Da jeg synes, jeg var færdig med jul, blev det sort, sølv og hvidt. Fotoparaplyerne i loftet havde jeg besluttet mig for, for længe siden.
Resten er kommet til i løbet af det sidste stykke tid, eftersom flere andre ideer har været oppe og vende og kasseret igen.
På bordet har jeg lagt en sort velourdug. Hvide hyacinter, skyllet rene for jord, er kommet i hvide keramikpotter og fyrfadslys står i hvide lysestager. Jeg havde ikke nok hvide potter, så to af hyacinterne blev pakket ind i plastic og sølvpapir og sort jutegarn blev viklet rundt om.
Hvide servietter er rullet ind i en stjerneudstiksform fra Søstrene Greene. Bordkortet er en oplukkelig glaskugle, hvori jeg har lagt stjernekonfetti. Kuglerne har de haft i Fakta og ellers kan de fåes ved CC hobby eller Kreahopshop. I hver kugle er der lapper med ord og små sætninger, der beskriver mine kære fotovenner. Ideen er så, at de, ud fra ordene, skal gætte, hvem der skal sidde hvor.. Kuglen er bundet med sort julegarn,  pyntet med en sort stjerne og lagt på tallerkenen. Til sidst strøede jeg med rund hånd hvide og sølvfarvede stjerner rundt på dugen. De er lavet med en stjerneudstanser.
I loftet hænger to hvide fotoparaplyer. Herfra hænger to stjernelyskæder, købt i Harald Nyborg sidste i november til 15 kr stykket. Desuden en hel masse hvide flettede stjerner. Tilfældigvis har vi sorte stole i studiet, og de fuldender så fint borddækningen. Inden jeg tog billederne, havde jeg endnu ikke lagt bestik ved.
De hvide potter kunne byttes ud med forskellige glas. Lysestagerne ligeså. I stedet for stjerneudstikkerne som servietringe, kunne man  lave snoren på kuglen længere og binde den rundt om servietten.
Jeg er klar over, det ikke sådan er lige til at finde de samme ting, men skulle du få lyst til at dække et lignende bord, så brug hvad du har i gemmerne inden for samme farveskala. Så er jeg sikker på at det bliver fint.

Ønsker dig et rigtigt godt nytår. Vi ses i 2018.


torsdag den 28. december 2017

Julebordet, anno 2017






Året julebord til julefrokost 2. juledag blev rødt, hvid og grønt. Den 23. november var jeg i blomsterbutikken, hvor de havde billige julestjerner, så de kom til at danne udgangspunkt. Blomsterne blev klippet af og sat i grønne vaser. Servietten blev rullet og bundet med grønt silkebånd og en svamp kom på som pynt. På bordet desuden røde kugler og stjerner.

Enkelt og ulig min sædvanlige stil, men det var lige det, jeg kunne lide i år. 

mandag den 4. december 2017

Adventskrans, anno 2017

Adventskransen,  anno 2017 er først blevet færdig idag.

Den er lavet i en kasse, jeg købte i Netto engang i sommer. Jeg var egentlig blevet lidt træt af den og var på vej til at stille den væk, da min svigerinde en dag sagde, den kan du da lave din adventskrans i. Og det gjorde jeg så.
I hvert rum lagde jeg en plastikpose, heri en klump ler og ovenpå en god tyk skive vandmættet oasis. Fire tykke hvide bloklys, gran, buksbom, hvide roser og klematisfrøstande, sprayet med klar lak , er jævnt fordelt i rummene.
En lang efeuranke med små blade er snoet udenom og i rummet i midten har jeg lagt fyrrekogler, samlet i sommer på Langeland. Alle huller blev dækket med mos.

Så var den færdig, synes jeg. Måske der kommer bånd på af jutegarn, og måske hvide eller grønne små glaskugler bliver hængt på efeuranken. Det kan jeg ikke helt beslutte mig for.
Men tændes, det skal den, når det bliver mørkt. Lige nu skinner solen så dejligt.




onsdag den 29. november 2017

Kalenderglas.

I år har jeg lavet et lidt anderledes kalenderdekoration.


Jeg har dekoreret 24 fyrfadslys med dekotape i sorte/hvide og julemønstre farver. Dem har jeg puttet i et rødbedeglas, som jeg har dekoreret med stjerner-klistermærker og tal fra 1-24. Låget har jeg malet gråt og dernæst sat et blondebånd på. Ovenpå står en gammel muffinsform, som dagens fyrfadslys med nummer, taget fra glassets yderside, skal sættes i.




Jeg tænker, det passer fint til mit behov.






onsdag den 15. november 2017

Novemberlys

En af fordelen ved at bo på landet, er udsigten. Og de smukke solopgange. Og frit udsyn til markerne der damper i morgenlyset. Dejlig start.
Ønsker Jer den dejligste novemberdag.




mandag den 6. november 2017

Det er ikke bloglysten, der mangler.........


Det er ikke bloglysten der mangler...... Men på en eller anden måde når jeg bare aldrig til at få skrevet noget. Jeg har heller ikke så mange færdige håndgribelige kreative ting at vise. Til gengæld tager jeg mange, som i rigtig mange billeder. Jeg har gang i et eventyrprojekt, hvor jeg fotografisk fortolker eventyr og sagn. Et rigtig sjovt og udfordrende projekt, som er ved at udvikle sig til noget ret omfattende. Igår fotograferede jeg Prinsessen på ærten. Det involverede ca 40 puder i pink, blå, lilla, grønne og røde farver, billardkugler, et diadem, en natkjole og en model.  Jeg skal nok vise serien frem når den engang til næste år, er færdig. 
Jeg er blevet meget involveret i arbejdet i Fredericia Fotoklub, hvor der sker mange spændende ting. Billedener her i indlægget, er mit bidrag til et projekt med støjdæmpende billeder til Rådhuset i Fredericia. Emnet er infrastruktur. Mine billeder blev ikke valgt til tryk, men derfor kan jeg jo godt vise Jer dem. 







Om lidt starter julerierne, så mon ikke jeg får gang i lidt kreative julerier.
Det tror jeg. Jeg trænger til at komme i et kreativt flow på den måde og heldigvis blev jeg inspireret til nye ting på den kreative messe her sidst i oktober. På messen mødtes jeg med Bella fra Bellas bedrifter. Det var dejligt at mærke, jeg bare følte, vi kendte hinanden på forhånd og jeg tror den følelse var gensidig,  Tak for, du lige gav dig tid til det.

mandag den 2. oktober 2017

Savn og længsler.

Savn er at føle beklagelse og vemod over at noget eller nogen, som man føler sig stærkt knyttet til, ikke er tilstede. Sådan definerer  ihvertfald websiden "Ordnet" begrebet savn.
Længsel defineres som et dybtfølt ønske om og higen efter noget som man ikke har haft længe eller aldrig har haft, men som man måske har udsigt til at få, fx forbindelse med et elsket menneske

At jeg føler et savn, fortæller mig, der er et andet menneske der betyder så meget for mig, at jeg savner, når han eller hun ikke er her. Eller måske er det mere det, som den anden får mig til at føle, eller det, jeg får den anden til at føle, som jeg savner. Der er et hul et sted, som vi, blot ved at være sammen, fylder op hos hinanden.
Savn er for mig, når jeg mangler nogen. En bestemt person. 
Den er ofte rettet bagud. Til nogen eller noget fra fortiden. Både den nære og den fjerne. 

Hos mig er det en stærk fysisk følelse. Jeg føler savn som en rastløshed i kroppen. Som en manglende  berøring. Som en ufuldstændig sansning. Min hjerne savner én at vende mine tanker og refleksioner med. Jeg savner både sanseligt og intellektuelt.  Én at forbinde mig med. En at spejle mig i. En, der rummer mig. En, der kan "forstyrre" mig. 


Når jeg siger, at jeg savner på den måde, bliver det til en længsel. En længsel, der er fremadrettet og bundet på på ønsket om at være i en bestemt tilstand og følelse. Den er mere udefinerbar. Mere i hjertet og i sjælen. 
Jeg længes efter en berøring, en "samsansning", et hjerte og en hjerne at forbinde med. Længes efter sammen at skabe et nuværende gyldent øjeblik. Længes efter at et andet menneske får mig til at mærke mig selv.  Og det er ikke bundet op på, hvor længe det er siden, jeg  har været sammen med det menneske, selv om længslen kan forstærkes, hvis der er gået lang tid. Det har nok mere at gøre med, hvordan jeg lige har det, den dag. Både på de glade dage og på dage med mindre overskud. Og på hvordan jeg mærker, den anden har det. For længsel hænger hos mig også sammen med ønsket om at ville et andet menneske noget godt. At gøre noget godt for den anden.  

Og ofte både savner og længes jeg. Fordi jeg har haft en god glad dag, jeg gerne vil dele. Fordi jeg har oplevet noget dejligt. Fordi jeg vil mærke mig selv igennem den anden. 

Men heldigvis kan savnet og længslen lindres af telefonsamtale, hvor jeg mærker den anden gennem stemmen,  hvordan den anden har det. Dermed mærker jeg mig selv. 

Så savn og længsel kan både føles og mærkes i hjerte, hjerne og krop som en glæde og som en smerte.
Og jeg kan ikke gøre andet end at være i det. 



tirsdag den 19. september 2017

Smukt, naturligt, godt

Jeg var på havnen og Kanalbyen i Fredericia  i weekenden. Der var høstmarked, krydstogtskib og marked.
Lige der på betonrækværket sad der en mor og ammede sit barn. Den ammende mor, det store krydstogtskib i baggrunden, betonen og det tilfældige ukrudt fangede mit øje og mit hjerte. Det var smukt på den naturlige, praktiske, gode måde. Jeg tog et par billeder på afstand og gik så over for at tale med moderen. Jeg måtte gerne tage billeder af hende. Billeder, som hun har fået og som jeg har fået lov til at vise her. De er så smukke, naturlige og gode. Bliver helt varmt om hjertet, når jeg kigger på dem.
Ps: Jeg har sat et lidt stort logo på. Bare for en sikkerheds skyld.









 






onsdag den 30. august 2017

Travlhed og FotoMarathon.

Jeg holder af hverdagen. Meget. Den er vendt tilbage med fuld styrke og jeg har vist glemt hvor mange timer, der er i døgnet for lige i den her uge slår de, der er, ikke rigtig til. Når jeg vil så meget og så gerne, så siger jeg ja til så mange spændende opgaver og oplevelser, at det er nødvendigt at putte "stille og vi lukker øjnene for vasketøj og des lige timer" ind for at få lidt luft.

Men det er dejligt at blive " brugt" og bruge livet på udfordringer og oplevelser. 
Lørdag den. 26. august var jeg sammen med en fotoven, på vegne af Fredericia Fotoklub, vært for FotoMarathon. En landsdækkende konkurrence for det rå uredigerede fotografi hvor man skal fortolke 6, 12 eller 24 emner på det samme antal timer. I Fredericia var vi  som den eneste anden by udover Fredericia, vært for både 6 og 12 timers konkurrencen. Ud over at være vært deltog jeg også i 6 timers konkurrencen, så det var en dag med fuld knald på. 
Emnerne i 6 timers konkurrencen fortolkede jeg på følgende måde. 


Emne: Sejt

Emne: Byens liv

Emne: Flot bil

Emne: Retro

Emne: Bold

Emne: Smukt
Jeg ville gerne have taget alle billeder i sort/hvid, men havde ikke tidligere skudt sort/hvid direkte i kameraet så det krævede lige lidt arbejde med indstillinger, og da drengen med sin første makrelfangst lige var der, var jeg nødt til at skyde ham i farve. Løsningen blev skiftevis farve og sort/hvid. 
Alle billeder bedømmes i København og der er jeg med som emne dommer for de emner, jeg ikke selv deltog i, så der ligger og venter rigtig mange billeder, jeg skal have kigget igennem og voteret på. Det arbejde glæder jeg mig til.

Jeg må hellere vende tilbage til hverdagen. Skal til Skanderborg og besøge en dejlig veninde i eftermiddag og vil lige forbi Spangsberg Lagersalg .Derfra videre til Århus i aften til møde i en kvindegruppe, jeg er begyndt i. Mere om det en anden gang. 

fredag den 4. august 2017

Sommerkranse og tanker om sommerferie.

Min sommerferie går på held. I næste uge begynder jeg på arbejde igen. Det har været en anderledes sommeferie. Alene det at det er min første sommerferie som fraskilt, gør den anderledes. Sommerferieprojektet har været at male hus så en del dage er gået med bare at gøre huset klar til at blive malet. Rent knoklearbejde. Lykkeligvis fik jeg et fødselsdagsgavekort af mine fotovenner, gående ud på at de alle vil komme og hjælpe mig en dag med alle de håndværksmæssige ting, der skal laves på og i mit hus. Så sammen med familiens hjælp skal jeg helt sikker nok komme i mål med de ting inden sommeren er helt slut.
Heldigvis har der været mange gode dage med afslapning og oplevelser, selv om jeg har ikke har været så meget ude i det danske sommerland, som jeg kunne ønske mig. Jeg må tage revanche senere. Drømmer om et højskoleophold i efteråret.

MEN jeg har været kreativ. Fotografisk og så med at binde kranse.  
Kranse af Mandø Lyng, kranse af vild gulerod og kranse af rejnfan, Alle gratis naturmaterialer, så det er bare med at gå ud i det danske sommerland og plukke løs.


Krans, udelukkende af små buketter rejnfan, bunde på en tynd ståltrådsring beklædt med grøn floratape. 


Buttet krans med små buketter af rejnfan, knap udsprungne Sct. Hans urt og efeuranker. 
Kransen er bundet på en ståltrådsring, beviklet med mos fra grøften, så den fik fylde. Kransen blev lidt vild i udtrykket, men ved I hvad? Det gør ikke noget, så til Jer der tænker, jeg kan sgi da ikke binde en kran. Bare hop ud i det. Øvelse gør mester og det behøver ikke være perfekt. 


Krans af vild gulerodsblomst. Det er en snydekrans for den er lavet i en randform som jeg puttede løs mos i og så bagefer små stilke af vild gulerod.  Den fik et udendørs lys i midten og  har stået på terrassen og lyst op.



Desværre er en meget kær ven blevet indlagt på sygehuset med en alvorlig sygdom. Han skal have denne chokoladekrans, for der må ikke være blomster på afdelingen. De små guldbarrere er sat på en ståltrådsring, beviklet med guldbånd. Jeg brugte dobbeltklæbende puder til at sætte dem fast. De små filtblomster havde jeg på lager. De blev limet på med limpistol. Den blev ikke hel rund i formen, men igen, pyt.


Endelig så bandt jeg jo en krans af Mandø lyng, som jeg plukkede på min fødselsdagstur derover. Kransen kan du læse om her og Mandøturen fortalt i billeder kan du se her.


torsdag den 27. juli 2017

Mandø i billeder.

Mandø var smuk i lørdags, hvor jeg fejrede min fødselsdag i selskab med de skønneste fotovenner fra Fredericia Fotoklub. De startede ud med at synge fødselsdagssang for mig inden vi kørte afsted. På Mandø delte vi os i små grupper alt efter interesser og lyster. Jeg gik med en gruppe ned på stranden og vadehavet. Jeg synes stranden på Mandø er smuk. Alle pælene der udgør faskinerne imellem slikgårdene, giver nogle skønne grafiske linjer i sampil med vandet, sandet og horisonten. Man kan fange så mange fine fotografiske udtryk. 
En anden gruppe gik en tur i det grønne landskab. De ville gerne fotografere fugle og dem er der mange af på Mandø. 
Frokosten indtog vi hos Cafë Mandøpigen imens min medbragte kage blev indtaget udenfor. 
Senere på eftermiddagen begyndte det at dryppe lidt, men det blev alligevel til lidt flere billeder for flere af os. 
Her er det, som min øjne fangede og som kom med hjem i kameraet.