fredag den 4. august 2017

Sommerkranse og tanker om sommerferie.

Min sommerferie går på held. I næste uge begynder jeg på arbejde igen. Det har været en anderledes sommeferie. Alene det at det er min første sommerferie som fraskilt, gør den anderledes. Sommerferieprojektet har været at male hus så en del dage er gået med bare at gøre huset klar til at blive malet. Rent knoklearbejde. Lykkeligvis fik jeg et fødselsdagsgavekort af mine fotovenner, gående ud på at de alle vil komme og hjælpe mig en dag med alle de håndværksmæssige ting, der skal laves på og i mit hus. Så sammen med familiens hjælp skal jeg helt sikker nok komme i mål med de ting inden sommeren er helt slut.
Heldigvis har der været mange gode dage med afslapning og oplevelser, selv om jeg har ikke har været så meget ude i det danske sommerland, som jeg kunne ønske mig. Jeg må tage revanche senere. Drømmer om et højskoleophold i efteråret.

MEN jeg har været kreativ. Fotografisk og så med at binde kranse.  
Kranse af Mandø Lyng, kranse af vild gulerod og kranse af rejnfan, Alle gratis naturmaterialer, så det er bare med at gå ud i det danske sommerland og plukke løs.


Krans, udelukkende af små buketter rejnfan, bunde på en tynd ståltrådsring beklædt med grøn floratape. 


Buttet krans med små buketter af rejnfan, knap udsprungne Sct. Hans urt og efeuranker. 
Kransen er bundet på en ståltrådsring, beviklet med mos fra grøften, så den fik fylde. Kransen blev lidt vild i udtrykket, men ved I hvad? Det gør ikke noget, så til Jer der tænker, jeg kan sgi da ikke binde en kran. Bare hop ud i det. Øvelse gør mester og det behøver ikke være perfekt. 


Krans af vild gulerodsblomst. Det er en snydekrans for den er lavet i en randform som jeg puttede løs mos i og så bagefer små stilke af vild gulerod.  Den fik et udendørs lys i midten og  har stået på terrassen og lyst op.



Desværre er en meget kær ven blevet indlagt på sygehuset med en alvorlig sygdom. Han skal have denne chokoladekrans, for der må ikke være blomster på afdelingen. De små guldbarrere er sat på en ståltrådsring, beviklet med guldbånd. Jeg brugte dobbeltklæbende puder til at sætte dem fast. De små filtblomster havde jeg på lager. De blev limet på med limpistol. Den blev ikke hel rund i formen, men igen, pyt.


Endelig så bandt jeg jo en krans af Mandø lyng, som jeg plukkede på min fødselsdagstur derover. Kransen kan du læse om her og Mandøturen fortalt i billeder kan du se her.


torsdag den 27. juli 2017

Mandø i billeder.

Mandø var smuk i lørdags, hvor jeg fejrede min fødselsdag i selskab med de skønneste fotovenner fra Fredericia Fotoklub. De startede ud med at synge fødselsdagssang for mig inden vi kørte afsted. På Mandø delte vi os i små grupper alt efter interesser og lyster. Jeg gik med en gruppe ned på stranden og vadehavet. Jeg synes stranden på Mandø er smuk. Alle pælene der udgør faskinerne imellem slikgårdene, giver nogle skønne grafiske linjer i sampil med vandet, sandet og horisonten. Man kan fange så mange fine fotografiske udtryk. 
En anden gruppe gik en tur i det grønne landskab. De ville gerne fotografere fugle og dem er der mange af på Mandø. 
Frokosten indtog vi hos Cafë Mandøpigen imens min medbragte kage blev indtaget udenfor. 
Senere på eftermiddagen begyndte det at dryppe lidt, men det blev alligevel til lidt flere billeder for flere af os. 
Her er det, som min øjne fangede og som kom med hjem i kameraet. 















Krans af Mandø lyng.




Mandø kan andet end at levere gode fotomotiver, som det var tilfældet på en tur jeg var på med fotoklubben i lørdags, lige på min fødselsdag. Billeder fra den tur kommer i et andet indlæg.
På stranden voksede der tætblomstrende hindebæger, også kaldet Mandø lyng, selv om den ikke har noget med lyng at gøre.
Blomsterne har en fin lilla farve,  og er utrolig holdbar fandt jeg ud af i en brochure. Jeg plukkede nogle stilke, puttede dem i plasticpose og bandt en knude på den og lagde den fra mig, da jeg kom hjem. Posen tog jeg frem idag og de var stadig lige fine
Nu har jeg bundet en krans af Mandø lyngen. Klippede stilkene i mindre stykker på ca 3-4 cm. Tog en lille buket ad gangen og bandt dem på en tynd grøn ståltrådskrans med grøn myrtetråd. Sørg for at sprede blomsterne lidt og få den næste lille buket til at dække over stilkene på den forrige. Jeg kommer altid til at binde kransen mere og mere fyldig efterhånden som jeg kommer rundt. Således også i dag, så måtte pille lidt af igen. Det er vigtigt at holde nogenlunde den samme tykkelse og fylde med den slags kranse. Et godt trick er at tage billeder med mobiltelefonen undervejs. På en eller anden måde er det nemmere at se den slags på et billede.

Den blev da så fin. Tror den skal hænge på badeværelset og pynte lidt.

tirsdag den 25. juli 2017

" Infused water" eller vand med smag.

Et par dage før min fødselsdag, så jeg et indlæg hos Tina Dalbøge, som påtænkte at lave "infuseret vand", vand smagt til med naturlige ingredienser. til en fest, hun senere skal holde.
Det skulle da prøves, tænkte jeg.
Jeg havde sådan en 9 liters beholder med tappetud. I den fyldte jeg 1 ½ l vand med brus, tilsatte et par dåser danskvand med citrussmag i og fyldte op med almindeligt vand til jeg havde ca tre liter.
Jeg skar 2 økologiske limefrugter,  1 økologiske citron, 4 nektariner og 6 abrikoser i skiver og grove stykker. Det hele kom ned i beholderen. Desuden tilsatte jeg nogle mynteblade og en lille håndfuld sukker.

Beholderen kom i køleskabet for at trække i knap et døgn.
Lige inden servering kom der isterninger med blåbær i og så ellers ind på bordet til fødselsdagsmiddagen.

Alle var enige om at det smagte godt. Både nektarinerne, abrikoserne og mynten kunne smages, så som sådan havde jeg ikke behøvet at tilføre vand med smag.
Tina kommer med flere forslag til smagstilsætninger, men det var lige hvad jeg havde i køleskabet.



Mit fødselsdagsbord så sådan ud. Det var første gang, jeg skulle stå for min fødselsdag alene. Det gik fint. Mine sønner hjalp til med at skære salat og grille, så jeg nåede det hele i fin stil og fik endda dækket et fint bord, som jeg plejer.


fredag den 14. juli 2017

Enkel, elegant bordpynt med roser.

Igår havde jeg gæster til middag. Ingen middag uden blomster på bordet. Denne gang nogle lave enkle og elegante dekorationer. Eller jeg kan vel dårligt kalde dem dekorationer, for de er så nemme at kreere. 
Du skal bruge nogle roser med store hoveder.  Jeg har slyngrosen "Sympathie" så af den klippede jeg nogle hoveder med kort stilk.
Derudover skal du bruge stilke/grene efeu, af den småbladede slags. Andre slyngplanter kan også bruges.  Fx hvis du har en hjerteranke i stuen. 
Find nogle lave ens glasskåle. Arranger de grønne grene indtil du er tilfreds. Sæt så den kortstilkede rose i og voila; fine lave enkle, elegante dekorationer til bordet.

Suppler med fyrfadslys i lave stager og du har bordpynt, som man nemt kan føre en hyggelig samtale henover.  





torsdag den 13. juli 2017

Kreativ naturfotografering.


For tiden er jeg optaget af anderledes naturbilleder. Øjnene fanger de fejende græsstrå, blomster og andet flimrende, der kan fungere som forgrund eller baggrund for det, jeg gerne vil have i fokus. Det er eksperimenterende, sjovt og anderledes.
Hvad synes I ? 








søndag den 2. juli 2017

Man kan ikke lære et hjerte noget. . . . . . . ..

"Man kan ikke lære et hjerte noget, det mærker bare imens det slår"

Sådan synger Thomas Helmig i en sang på sit album, KH Helmig, tilbage fra efteråret 2013. Den dukkede op på min playliste her i dag og den satte nogle tanker igang.
Helmig synger om sin skilsmisse og er lidt dyster og mørk for han fortsætter med at  "og nu skal tiden bare igang med at gå og læge alle sår" Dvs, vi må bare mærke det, vi nu mærker og lade tiden læge de sår, hjertet er påført.

Men han har jo ret, den kære Helmig. Man kan ikke lære et hjerte at lade være med mærke . Uanset om det vi mærker, gør os glade eller kede af det. Om det gør godt eller gør ondt. Uanset om det vi mærker, er noget, vi kan komme af med eller om det bliver gengældt, når vi sender det ud i verden.

Jeg tænker, vi "bare" må være i de følelser, hjertet mærker. Vedkende os, de er der, hvad enten de gør godt eller ondt. Vi må ikke lukke følelserne inde. Ikke pakke dem væk.
Det er alt andet lige nemmere når det er gode, kærlige følelser, der er gengældt. Men også de triste følelser, følelser, der måske ikke bliver gengældt eller taget vare på, må vi være i og stå ved, at de er der.

Det, vi kan lære er at vores følelser ikke må gøre os handlingslammet og styre vores liv. Det er det svære i det her. Vi er ikke vores følelser.Vi er os. Jeg er mig. Jeg er ikke mine følelser, selv om kroppen reagerer på det hjertet mærker.  Og det jeg mærker, sætter hjernen i spind, så følelserne netop får lov til at styre. Får lov til at styre tankerne.
En måde for mig hvorpå jeg kan undgå at følelserne får min hjerne i spind, er at komme ned i min krop, at mærke min krop. Ved fysisk arbejde, ved at gå ind i et kreativt flow, ved at fotografere, ved at vandre langt og længe. Ved at få massage. Ved at meditere.
Ikke ved at flygte eller synke ned i selvmedlidenhed, selv om det nogen gange føles som den nemmeste løsning.

Hvad gør du, når det, du mærker, sætter hjernen i spind?







onsdag den 28. juni 2017

Kender I Marinas mad?

Kender i Marinas mad?

Marina havde tidligere bloggen Badut, som jeg flere gange har henvist til. Det er en årstidblog med kreative ideer, mad og hverdagsglimt. Den kan stadig findes.

September 2016 startede hun sin madblog Marinas mad og udgiver der en ugentlig madplan og andre skønne opskrifter. Udover gavmildt at dele sine opskrifter, så tager Marina fantastisk smukke billeder af både mad og sine omgivelser ved Huset ved Åen.
Jeg vil anbefale dig at kigge forbi Marina mad. Hun holder blogpause i juli, men der er masser af opskrifter og skønne billeder at kigge på.

Marina har også en instagramkonto. Eller rettere hun har to. En, der er knyttet til hendes madblog Marinas mad. Men hun har også den skønneste konto Come fly my sky, hvor hun deler billeder af blomster og andet smukt. Billederne er fulde af poesi, æstetik og skønhed. Marina gør helt sikkert instagram til et smukkere sted. Jeg har spurgt Marina, om jeg må låne nogle af hendes billeder og det måtte, jeg gerne. De sidste to er fra hendes Come fly my sky konto på instagram, de andre er fra bloggen Marinas mad.






lørdag den 17. juni 2017

Hybenroser, naturens gratis gave.


I det sommerhusområde, jeg boede i på min ferie på Langeland, voksede der mange hybenroser. Hybenrosen er typisk brugt i sommerhusområder, særligt ved vandet. Den er hårdfør og nærmest ikke til at udrydde, hvis den først har fået fat. Jeg gik mange ture ved vandet og plukkede indmellem udsprungne blomster og knopper med hjem og kreerede et par dekorationer med dem. Hele sommerhuset duftede af roserne,



I et tærtefad af glas lagde jeg de kortklippede blomsterhoveder tæt, så de støttede hinanden. I kanten stak jeg korte kornaks ned. Byg eller rug, dem kan ikke så godt kende forskel på.

 
Jeg var hos den lokale købmand for at købe ståltråd til at trække hybenrosenknopperne på. Det havde han ikke, men han havde elastiktråd, så det blev brugt til første forsøg. Formen kan ikke holde sig selv med elastiktråd, så det blev mere til en lyskrans.



Dagen efter fandt jeg ståltråd hos en anden lokal købmand, så fik lavet en lille krans med knopperne. Den blev hængt på væggen, forhåbentlig til duft og glæde for de næste, der kommer i sommehuset.


Det er så hyggelig en sommerbeskæftigelse.
For et par år siden havde jeg et længere rosentema her på bloggen. De kan se her.

torsdag den 15. juni 2017

Ferie er balsam for sjæl og krop.

Ferie i sommerhus på Langeland er
-At være alene med og i sig selv
-At nyde følelsen af at have god tid.
-At mærke min krop ved morgensvømmeturen i  Marstal Bugt.
-At nyde fuglekorets stemmer
-At sige hej til rådyret
-At gå og cykle lange ture i det smukkeste landskab
-At tage billeder både med øjnene og kameraet
-At være i kreativt flow
-At mærke solen brune den halvgamle krop
-At fordybe mig i en god bog
-At spise når jeg har lyst

Bare at være til.

Det føles godt.

I morgen skal jeg hjem. Det føles også godt.