torsdag den 24. marts 2016

Modelfotografering i kyndige hænder.

I februar havde jeg teamet op med en fotoven og en ny model, Sarah og lavet en aftale i fotoklubben studie. Sarah havde ikke før prøvet at sidde model og jeg er ikke så erfaren i studiefotografering, men under Bo kyndige vejledning fik vi begge lært et og andet.

Der er mange detaljer at få rede på. Lysets retning, vinkel og styrke, baggrunden, hvordan jeg skal vejlede modellen, hvilke poseringer, jeg tror er gode osv. Modellen skal kunne styre sin krop, vinkle den rigtigt, placere hænderne hensigtmæssigt, levere både stærke, blide, rå og milde udtryk. Dertil kommer tøjet, make-uppen og håret. Hvis man ikke har det i forvejen, så får man respekt for en models arbejde når man i fire timer har skiftet tøj adskellige gange, ændret makeuppen, blevet " guidet rundt" med og knipset 250 gange. Selv er jeg altid ret træt efter et fotoshoot og det tror jeg også Sarah var.

Sarah gjorde det godt og leverede mange fine udtryk. Når det bliver lidt lunere i vejret og skoven står grøn, skal vi i skoven og lege.

I dag mødtes jeg så med Bo igen for at redigerer billederne i et for mig nyt program, Ligthroom. Jeg er vant til at bruge Photoshop Element, men har fået Lightroom. Deri skulle flowet være hurtigere og bedre, hvilket jeg også fandt ud af idag.
Her kan I se anstrengelserne af shootet og den efterfølgende redigering.










Der er plads til forbedringer, men jeg skal jo lige lære det først.

3 kommentarer:

  1. Meget flotte billeder! Selvom at modellen er meget smuk, er det jo ikke nok i sig selv -- du har 'ramt' hende flot. 2. sidste billede -- portrætbilledet -- synes jeg er rigtig fint! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, Bella. Det var en spændende og anderledes fotografisk oplevelse. Jeg plejer jo mest at fotografere landskaber og ting, så jeg var udfordret.

      Slet
    2. Ja, jeg er helt med på at det har været en stor udfordring, og har budt på en lang og krævende dag for alle parter og ikke mindst en god portion tålmodighed :-) Og billederne vidner også om en god oplevelse og en god måde at få erfaring på.

      Slet