mandag den 29. februar 2016

Strikket uldsjal.


For et stykke tid siden, købte jeg, via instagram, en del restegarn af Lise. Der var mange dejlige uldrester. Nogen af dem har jeg brugt til dette retstrikket uldsjal i gråtoner.



På pind nr 6 slog jeg 4 masker op og strikkede ret. Herefter tog jeg en maske ud i slutningen af hver pind indtil sjalet målte ca 70 cm fra spidsen til den lange led. Nogle af garnkvaliteterne lagde jeg dobbelt, andre fik en følgetråd af en mohair.
Det fik en blid uldvask, tørrede liggende og fik herefter en hæklet flæsekant i en flot blå farve, som kontrast til de grå farver.

Jeg er så glad for mit nye sjal, som varmer dejligt om skuldre og nakke.

søndag den 28. februar 2016

Kræmmerhuse med flødeskum. Et dejligt barndomsminde.


For et stykke tid siden viste Anne fra Vrads Station et billede på instagram af nogle kræmmerhuse, hun havde købt hos bageren. Hun havde fyldt dem med flødeskum og puttet en klat rødt på toppen. Det fik mig tilbage til min barndom, hvor min mor bagte disse kræmmerhuse, som vi nød med flødeskum og en klat gelé eller syltetøj på toppen. Så enkelt men utrolig lækkert. Jeg har bagt dem før i mit voksenliv, men det var utrolig længe siden. Indtil nu, for i weekenden fandt jeg min mors fine bomulds-bage-handske frem. Jeg ville bage kræmmerhuse. Den originale opskrift fandt jeg i min gamle bog med opskrifter, jeg har skrevet ned bl.a fra min mor. Opskriften får I her:

2 æg,
Æggene slåes ud og vejes
Samme mængde sukker, smør og mel. Dvs vejer æggene 100 g, skal du bruge 100 g sukker,100 g smør, 100 g hvedemel.

Tænd ovnen på 190 grader.
Smørret smeltes.
Imens smørret køler lidt af, piskes æg og sukker hvidt og skummende.
Det smeltede afkølede smør røres i massen sammen med det sigtede hvedemel.
På en plade, beklædt med bagepapir tegnes cirkler med en diameter på 10 cm. Man kan evt tegne på bagsiden af bagepapiret eller man kan klippe en papcirkel på 10 cm, lægge den på bagepapiret og sigte mel henover, så cirklen aftegnes.
Dejen smøres på så tyndt som muligt. Man kan bruge bagsiden af en ske eller en tynd paletkniv.
Cirklerne bages i ca 8 min eller til de er lysebrune i kanten.
Portionen her giver ca 20 kræmmerhuse, hvis man er god til at smøre dejen tyndt ud.


Nu kommer det svære. Det er her bomuldshandsken kommer ind i billedet. Den forhindrer man brænder fingrene. Man kan købe en bomuldshandske på apoteket.
De varme cirkler løsnes med en kniv, formes til et kræmmerhus og sættes til afkøling i en flaske eller et glas. Min mor satte dem i gamle flødeflasker af glas.
Kun varme kager kan formes og det går lynhurtigt, så man kan kun have 2-3 kager i ovnen af gangen. Kræmmerhusene er meget sprøde og delikate. Jeg havde en del, der " mislykkedes", men dem har jeg tænkt mig at brække i små stykker, blande dem i flødeskummet og servere i et portionsglas i stedet.
Siden hen fyldes kræmmerhusene med letspisket flødeskum og toppes med en klat gelé eller syltetøj. Eller som jeg gjorde med friske bær. Det blev de ikke ringere af.
Man kan snildt spise en to- tre stykker, så bag endelig rigeligt.
Kræmmerhuse serveres i en skål med sukker, så de kan stå selv.






Kræmmerhusene er så tæt forbundne med min barndom og min mor og hendes bagekunst. Da jeg viste dem på facebook, var der flere, der også lige blev sendt tilbage til deres barndomskageminder.
Min mor bagte det meste selv, så i min barndom var det luksus med købefranskbrød og rundstykker. Den omvendte verden, må man sige.
Åh, jeg kommer da lige i tanke om de søndagsbirkes, hun sommetider bagte. Jeg må se om opskriften på dem ikke også står i opskriftsbogen.

søndag den 21. februar 2016

Dekorationer med vintergækker.




Vintergækker.
Fine, hvide, duftende blomster, som blomstrer her sidst på vinteren, lige når vi allermest har brug for dem.
De blomster i grøften i store klynger, her ude på landet. I dag hev jeg nogle op, både med og uden løg. På min vasehylde fandt jeg disse glaskolber. De fik et stykke ståltråd om halsen og blev hængt op på rundstokken, som jeg har hængende over spisebordet.

Jeg har tidligere arrangeret dekorationer med vintergækker.





Du finder beskrivelsen til de dekorationer lige her og her.

torsdag den 18. februar 2016

Ziggie, en feriehund.





I den her uge har vi besøg af en dejlig hund. Ziggie er en krydsning imellem en Sibirian Husky, en schäfer og muligvis noget labrador. En krydsning, der er faldet heldig ud.
Den faldt hurtigt til. Hun ved hvor madskålen står og hvor dens soveplads er og hun er stille og rolig.
Vejret har jo været fint, så det er blevet til nogle gode gåture, som hun ser ud til at nyde. Der er jo nye dufte, der skal snuses til, nye fugle og dyr, der skal holdes øje med og nye underlag, der skal betrædes.

Jeg havde en lidt lumsk bagtanke med at sige ja til at passe hunden. Vi har tidligere haft hund, en islandsk fårehund, der hed Bredla. Hu blev aflivet for fire år siden. Hun blev 14 år. Manden vil gerne have hund igen, men jeg tænkte at Ziggie kunne overbevise ham om, at det skal vi vente med til han engang går på pension. Jeg tror, den mission er lykkedes, selv om Ziggie er nem at passe.

Ziggie skal være her til på mandag, så må vi se om den vil med hjem igen. Mon ikke, den bliver glad for at se sin familie igen.


søndag den 14. februar 2016

Søndagsblues? Ikke her, ikke i dag.



Kender I den?
Den følelse, en søndagsblues, kan give. En søndag, hvor følelsen af at weekenden forsvandt hurtigere end den kom. En slags minisøndagsdepression, hvor energien til en ny uge bare ikke vil indfinde sig. Hvor de triste og negative tanker får for meget plads. Sådan kan jeg godt have det. Oftere før end nu

BARE IKKE I DAG. :-)

I dag sidder der en helt anden følelse i mig.
Følelsen af en stille, stressfri søndag, der bare gav så meget mere end den tog.


En søndag i tosomhed med god tid.
En søndag med en ny hundeven, der har sendt os ud i den friske luft.
En søndag med sofatid, strik og fordybelse i en ny krimi.
En søndag med vildsvinekølle og is til dessert.
En søndag der sidder i kroppen på den gode måde.
En søndag, der giver lyst og energi til en ny uge.

Jeg er fan.

Forårskrans





Den grove vinterkrans har måttet vige pladsen for en lettere forårskrans.

Jeg har flettet tynde grene af troldhasssel på en metalring. De blev lige fæstnet enkelte steder med en tynd ståltråd, også kaldet myrtetråd.
Påskeliljer i blomst, men med løget, renset for jord, er flettet/bundet forsigtigt på. Ligeså erantis. Nogle af erantiserne har fået lidt mos som beskyttelse, da de ikke som sådan har et løg. Dernæst er blomsterhoveder fra en hyacint trukket på en tynd sølvtråd og snoet rundt om kransen. Buk et lille øje i hver ende af tråden, så hovederne ikke falder af. Til sidst fæstes en ophængsløkke og kransen hænges op på yderdøren. Den kan fint holde sig en lille uges tid eller mere, afhængig af vejret. På billederne er kransen tre dage gammel.

Jeg synes den er fin i al sin enkelhed. Den kunne bruges som forårspynt på kirkegården.  Formen på kransen kan ændres til fx et kors, men bindes efter samme fremgangsmåde.




fredag den 12. februar 2016

Aftenbræt med græskarpesto.


Fredag aften trængte manden og jeg til at have god tid sammen. Siden sidste onsdag har enten han eller jeg været på arbejde eller afsted til fritidsaktiviteter. Vi skulle egentlig bare have en håndmad, men jeg fik lyst til at improvisere et " aftenbræt". For ikke så længe siden var jeg på café Mairs her i Fredericia. Der fik jeg en skøn græskarpesto, som jeg fik lyst til at peppe aftenbrættet op med. Skabene blev tjekket for mulige ingredienser og sørme om ikke det lykkedes at finde noget brugbart.


En pesto indeholder som udgangspunkt nødder eller kerner, krydderurter, olie, ost og salt og peber.

Til græskarpestoen brugte jeg:
1 dl græskarkerner, gerne økologiske.
1 god håndfuld finthakket grønkål.
Et par blade basilikum.
Olie til konsistensen er passende. Prøv med et par skefulde til en start.
½ - 1 dl parmesanost. Osten tilsættes lidt af gangen. Smag på pestoen undervejs.
Et lille fed hvidløg
Salt og peber

Det hele blandes og blendes godt. Smag til med salt og peber.
Jeg brugte olivenolie, og det smagte dejligt. Ønskes en tydeligere græskarkernesmag vælges en mere neutral olie, fx majsolie.
Det rakte til to små glas pesto.
Grønkålen kan byttes ud med persille. Jeg ville foretrække den bredbladede persille.




Græskarpestoen smagte rigtig godt på brødet, til osten og oven på de kogte æg, så det er bestemt ikke sidste gang, jeg har lavet det.


lørdag den 6. februar 2016

Krans med tulipaner .

Jeg har været på kirkegården med denne krans. I dag er det tre år siden min mor døde.
Mosset er bundet på en halmkrans. De bøjelige tulipaner er bundet på i grupper af tre således at enderne på stilkene dækkes af næste gruppe. Jeg har bundet forsigtigt med myrtetråd og løftet blade og stilke så de ikke blev klemt i stykker.
Enkelt og fint, synes jeg.

På kirkegården tændte jeg også lys og filosoferede over at der allerede er gået tre år. En evighed og alligevel kun et øjeblik.

torsdag den 4. februar 2016

Første besøg i Geografisk Have, Kolding.


For første gang siden frosten forlod os, har himlen været blå. Det lokkede mig til Geografisk Have i Kolding. Jeg er jo blevet antaget som frivillig fotograf og tænkte jeg lige ville sondere terrænet inden havesæsonnen for alvor starter.
Jeg gik den blå rute, som er 1800 meter lang. Eller det vil sige, det var lidt svært at holde sig til stien, så turen blev lidt længere.

Her er en billedserie fra min gåtur.















Jeg glæder mig til at komme i haven hen over året.

onsdag den 3. februar 2016

Blomster skal der til.

Det stormer og pilleovnen arbejder på højtryk for at holde kulden og blæsten for døren. Det gør den godt, så indendøre er her lunt og godt.

I weekenden gav min søster brunch. Hun fik en dekoration, som jeg blev inspireret af til en lille " overgangsdekoration" med hvide blomster inden forårsblomsterne for alvor melder sin ankomst.
Jeg synes hvide blomster passer så fint her i februar, så en hvid campanula står model til en dekoration med birkegrene og små træfugle, købt i Netto for lang tid siden.



Jeg har stukket birkegrene ned i potten og efterfølgende limet fuglene på med en limpistol.


Føtex havde rosa hyacinter på bud. De kom også med hjem og står nu tæt i en glaskrukke og dufter mig i møde, når jeg kommer hjem fra arbejde.

tirsdag den 2. februar 2016

Gidslet i Amman.


Gidslet i Amman er første bog i en serie om Majken Tarp. Den er skrevet af Mogens Plum. Han har været ansat i Udenrigsministeriet i mange år og rejst i Mellemøsten, så grundlaget for at skrive denne bog er i orden. 

Majken er efterretningsagent hos FE, forsvarets efterretningstjeneste. Efter at være kommet hjem fra en tilsyneladende traumatisk oplevelse i Irak, sidder hun nu på kontoret og analyserer efterretninger og vurderer trusselsniveauer. Hun sendes til Amman for i samarbejde med det ammenske tjeneste at undersøge rigtigheden i nogle tegn på et snarligt terrorangreb på Danmark som hævn for Muhammedtegningerne. Med sig til Amman, har hun Kåre, en journalist, der som et led i et åbenhedsprincip. har fået til opgave at skrive en artikel om FE. Snart hvirvles de ind i kidnapning af en anden dansk journalist.

Det politiske og efterretningsmæssige spil er forplumret og uigennemskueligt. Helt som forventeligt, havde jeg nær sagt, for den slags fremstilles altid som et stort hemmelighedskræmmeri, hvor ingen stoler på nogen og alle lader som om de stoler på alle. Sagen trækker spor tilbage til Majkens gamle fjender i Irak og gamle allierede er ikke længere så allierede. Hjemme i Danmark hører vi også om det politiske spil, tjenesterne, politikerne og embedsmændende imellem. Bogen skifter synsvinkel undervejs. Den mest troværdige og fængende er Majken imens andre virker som om de " bare" skal introduceres til senere brug. 

Bogens plot er spændende og holder fint. Jeg er ikke istand til at vurdere fakta, men de virker troværdige og der var en del ny viden for mig. Dog er det svært at holde styr på alle forkortelserne for de forskellige tjenester og grupperinger. Bogen er ikke en pageturner, men holder fint interessen lige til sidste side, hvor vi forlader Majken, sårbar, udsat og truet af sine gamle fjender, selv om hun trods alt har fået sig en ny ven.


Jeg har frivilligt anmeldt bogen for Plus bog, hvorfra billedet er hentet.