mandag den 28. september 2015

Skridt og køer.

Jeg er med i tæl skridt kampagnen, som løber her i uge 38,39 og 40.  På almindelige dage på arbejdet er det rimelig nemt at nå de 10 000 pr dag, men på dage, besat af møder og arbejde foran computeren, kan det godt knibe lidt. Her motiverer kampagnen til at komme ud at gå. Således også i dag, hvor jeg i forbindelse med indkøb, kørte en tur til Den gamle Lillebæltsbro og gik mig en tur rundt Snoghøj Højskole. Jeg stødte bogstavelig talt ind i nogle køer, som måtte agere fotomodeller. Jeg kender ikke racen, men de ligner højlandskvæg af en art.






Jeg må sige, jeg er glad for, jeg ikke er en ko. De fluer havde drevet mig til vanvid.

søndag den 27. september 2015

Har du husket.....

..............at sætte årest julelikør eller snaps til trækning.

 Hvis du gerne vil byde dine gæster en god likør eller snaps til jul, er det tiden at få den " sat over" Jeg kan bedst lide likør, trukket på vodka. De sidste par år har jeg brugt brombær som primær smagsgiver. Det kan du bl.a. se i dette indlæg. Nøj hvor den likør smagte godt.
Sidste år forsøgte jeg mig med slåenlikør. Den smagte helt uventet blød og sød.
I år er det så havtornlikør. Jeg har smidt et god håndfuld havtorn i et glas sammen med to abrikoser. Jeg har en forestilling om at de to smager godt sammen. Herefter tilsatte jeg en god håndfuld sukker og lidt vanilie. Vaniliestagen blev også smidt i. Vodka blev tilsat til det dækker bærene. Glasset rystes jævnligt, så sukkeret opløses. Som sødestof kan akaciehonning også bruges. Brug da ca 1 spsk fuld til en halv liter.




Billederne er taget efter et par dages lagring. Farven ser ud til at blive rigtig flot solskinsgul. Jeg tror, likøren kunne smage godt til fx ris ala mande.


Jeg har også sat den traditionelle brombærlikør over. Denne gang dog også med blåbær, som mine buske har leveret trofast i en hel måned.  Da vi var i Harzen i forsommeren faldt jeg for denne fine flaske. Nu er MC flasken fyldt med brombær, vanilie, kanel, lakridssirup og vodka. Denne likør kan opgradere enhver julegløgg. 

Der findes mange opskrifter på nettet med snapse og likør, trukket på alt muligt. Det er bare at eksperimentere og vælge dine egne favoritter. 

søndag den 20. september 2015

To do- To da. Betonhænder


En af de ting, der stod på min to do-ta da liste var at jeg gerne ville prøve at støbe I love You tegnet på American Sign Language. Manden var klar til at hjælpe mig, men det skulle vise sig, det ikke var så nemt endda. De bøjede fingre var en udfordring og de knækkede da også. Manden fik hånden repareret og endte med at pudse hele hånden op med fliseklæb, som han børstede på. Jeg synes det endte helt godt, men vi er klar på at prøve en gang til med et par justeringer i processen.



Der kommer en løs fremgangsmåde her, men google betonstøbning, så finder du udførlige vejledninger, ligesom der ofte står på posen, hvordan det skal håndteres. Vi støbte hænderne i en latexhandske. Betonen skal presses godt for at undgå lufthuller, hvilket viste sig at være svært uden at ødelægge handsken. Vi støbte også " det er bare i orden" tegnet og til den brugte vi en kraftigere gummihandske, hvilket fungerede bedre.
Når handsken er godt fyldt op med betonen, skal du bruge en balje med fugtigt sand. Heri lægger du handsken og bruger sandet til at bygge dit tegn/håndstilling op med. Og så skal det bare tørre. Længe. Vi lod det tørre en uge og alligevel kunne vi fornemme en smule fugtighed i sandet, imens betonen virkede tør. Handsken blev forsigtigt klippet op, men alligevel knækkede de to bøjede fingre af. Heldigvis i et rent knæk, så det var forholdsvis nemt at sætte dem fast med fliseklæb. " Ok hånden", som var støbt i den kraftigere handske, klarede det lidt bedre, men vi valgte alligevel at pudse hele hånden op for at få ensartetheden. Den endte med at blive helt fin med sin grove struktur.


Næste gang vil jeg prøve at forme et lille jernskelet af ståltråd, der kan puttes ind i handsken inden betonen, så det hjælper med at holde formen på fingerne og stiver betonen af. Manden har en forventning om at det burde hjælpe gevaldigt. Update følger når vi engang har fået afprøvet det.

Når vi nu havde gang i betonen, så støbte vi nogle reagensglas ind i en blok. Her brugte vi mælkekartoner i forskellige højder. De blev ret fine, synes jeg.



Det er et spændende materiale, synes jeg. Det skal udforskes noget mere. Hvis du googler betonstøbning, kommer der et væld af ideer. Pinterest er også leveringsdygtig. Du kan se min opslagstavle med beton lige her.

lørdag den 19. september 2015

Chokoladekage de luxe, volume II, nu med mandelmel


For præcis et år siden bagte jeg Marinas chokoladekage med nøddeknas. Marina er fra bloggen Badut.. Kagen var så lækker, at jeg her i æblesæsonen, fik lyst til at bage den igen for den tåler bestemt en gentagelse. Den anden dag kogte jeg en god æblemos af  Rød Ananas æbler, så alle ingredienser var klar.
Sidste gang bagte jeg en halv kage og tilsatte lidt mere æblemos end Marina. Jeg brugte også Daim. Denne gang har jeg erstattet halvdelen af hvedemelet med mandelmel og det er kagen bestemt ikke blevet ringere af. Jeg har også lidt ekstra æblemos i, men ligesom originalen så har jeg Dumle karameller i.


Kagen blev også denne gang så lækker og endnu mere konfektagtig. Det tror jeg skyldes mandelmelet. Husk det er ret vigtigt at kagen køler godt af inden du smører chokoladeganachen på. Ellers sætter den sig ikke rigtigt, men bliver klæg. Størrelsen på kagen passer til en familie på 5-6 stykker. Det havde jeg lige glemt, så tror jeg skal over til naboen med et stykke. Måske der også er en eller to på arbejdet, der kunne tænke sig et stykke. Jeg tror det.


Marina har skrevet opskriften så fint på sin blog, så spring derover og se den.
Du finder Marinas indlæg med chokoladekagen lige her.

Roser i dåse




I sidste weekend var vi i Bilka. Der faldt jeg over en skøn grøn spraymaling. Da der så også var billige bundteroser, der var tæt på sidste salgsdato, var der ikke langt fra tanke til handling. Hjem og finde en dåse, spraye den 4 gange, vandtrukket oasis i og så fylde den godt op med de billige roser. Roserne skal klippes så korte at låget kan komme på. Det har en god effekt. Husk nu når du sprayer at flere tynde lag bliver pænere end få tykke.
Jeg brugte  ca. 40 roser, men da hvert bundt kun kostede en flad femmer, var det rimelig billigt. Her fem dage efter, er roserne begyndt at tørre, og så får de et helt andet udtryk.
De her roser har små hoveder og derfor skal der bruges flere. Man kan også supplerer med grønt ind imellem roserne.
Jeg synes den kunne være fin som en værtindegave og dåsen kan jo bagefter bruges til opbevaring. Har du en fin dåse, så kan du jo undlade at spraymale den.
Jeg tænker at fx påskeliljer kunne være fine til påske, kogler eller julestjerner til jul eller hvad med flotte dahlia.

fredag den 18. september 2015

Når livet gør ondt. Om sorg og gentilknytning.


Jeg følger flere på Instagram, som virkelig har oplevet at livet kan gøre ondt. Blandt andet m.e.v.o og mammamias verden, som begge har en blog. De har begge oplevet den store sorg, det er at miste et barn. De er åbne omkring deres historie og sorg, som går lige i hjertet, og er et udtryk for forskellige måder at håndtere sorg på. Mevo lagde dette digt op, som jeg synes beskriver en sorgproces ret godt. Jeg fandt et billede i gemmerne, som jeg synes passer til.

For nogle år siden, skrev jeg opgave om sorg. Opgaven handlede om sorgen over det tabte barn, eller snarere om den sorg over tabet at det perfekte barn, som forældre til børn, der fødes med et handicap, kan have. Min kollega og jeg opdagede gentilknytningsteorien, som forenklet set går ud på at man efter tabet af en nærtstående danner en ny form for tilknytning til den afdøde og ikke, som Freud og Bowlby mente, bryder båndene til vedkommende. Gentilknytningsteorien definerer sorg som en vedvarende tilpasningsproces, hvor den efterladte aktivt konstruerer en ny tilknytning til den afdøde. Gentilknytningsteorien er oprindelig ikke udsprunget af spædbarnsdød, men jeg tænker, det giver god mening at medtænke den i dette perspektiv. Sorgen bliver i dette optik en måde at få det mistede barn til at være en del af ens livsfortælling ikke som et " dødt barn" men som et menneske, man stadig har en tilknytning til.

Jeg mistede selv min mor og svigermor inden for kort tid. Det er over to år siden. Sorgen giver stadig nogle krusninger på havoverfladen. Jeg savner dem stadig og kan stadig tage mig selv i at ville ønske, jeg lige kunne fortælle dem noget. Fx i dag, hvor yngstesønnen har fået lejlighed og flytter hjemmefra den 1. oktober. Det ville jeg gerne have fortalt dem begge og jeg ved, de begge ville have stået parat med en gang aftensmad, hvis han nu en dag havde haft brug for det, når nu han flytter ind til byen, hvor de også boede dengang.

Eller da ældstesønnen på min forespørgsel om hvilke et af mine billeder, han godt kunne tænke sig i plakatstørrelse, svarer at det skal være det med mormor og farmor fra sommerhusturen ved Vesterhavet. Den fik tårerne frem. Det kan godt være nogle ikke viser deres sorg så tydeligt, men den er der. Vær sikker på det. Måske kan du være nogens redningsbåd en gang imellem indtil de kan svømme selv.

Ea og Tim. Et smukt brudepar.


For længe siden spurgte min kollega om jeg ville fotografere til hendes datters bryllup i august. Da jeg havde sikret mig, de vidste jeg hverken var halv professionel eller hel amatør, sagde jeg ja til opgaven og var ret beæret over, at de havde tillid til mig. I tiden op til brylluppet, besøgte jeg kirken ligesom jeg heldigvis også kendte det sted, hvor festen skulle holdes. Jeg studerede også en masse bryllupsbilleder for at blive inspireret og få ideer, men endte med at gå med flowet.

Det var spændende, det var hårdt, det var sjovt, det var lærerigt. De var smukke, de var søde, de var glade, de var forelskede.

Jeg tog mange billeder. Nogle var jeg tilfreds med, en del kan jeg godt se, kunne have været bedre og på andre synes jeg, det er lykkedes mig at fange de forelskede smukke unge mennesker i et dejligt øjeblik.
Jeg har fået lov til at vise Jer lidt af dem. Tag godt imod Ea og Tim.





Et stort tillykke til Ea og Tim.

torsdag den 17. september 2015

Is med havtorn og gulerod.


Den anden aften var vi børnefri. Sønnen var på lejr. Det lyder lidt skørt, når man tænker på at den hjemmeboende søn er 22 ½ og i i sin første praktik som pædagogstuderende i en børnehave ude i Skærup. Han bruger vist al sin energi på cykelturen på ialt 32 km til og fra børnehaven, så han har brug for at slappe af når han kommer hjem og tilsyneladende er mættet, sådan socialt set. Ihvertfald så havde vi ikke været alene hjemme i et godt stykke tid, så jeg planlagde en ægteskabsmiddag, hvortil desserten var havtorn/gulerods is.

Jeg sprang over hvor gærdet var lavets og købte en færdig blanding i Fakta. Færdig isblanding, forstået på den måde at der skulle tilsættes 2 dl fløde og 2 dl sødmælk til pulveret, som så endte med at blive til en iscreme. Jeg tilsatte råsaft af 50 g havtorn, saft/mos af en mellemstor gulerod og lidt citronsaft. Jeg tilsatte også en spiseske fuld af den havtornemarmelade, som jeg kogte den anden dag. Jeg synes nemlig godt den kunne tåle lidt mere havtornsmag, men det er jo en smagssag, hvor meget, man synes havtornen skal smage igennem. Jeg lod den køre i ismaskinen til den havde sat sig og havde en let cremet iskonsistens. Herefter røg den i fryseren. Efter den lækre mørbrad i baconsvøb og hasselbagte kartofler, så smagte havtorn/gulerodsisen skønt og friskt sammen med en af de dejlige flødeboller, vi fik i gave af min svigerinde.
Jeg tænker, man kan bruge sin sædvanlige parfait-isopskrift eller sin vanlige sorbetopskrift og så tilsætte havtornen som smagsgiver. Det er bare at eksperimente sig frem. Isen her blev ikke så gul, som den is, jeg fik på Ærø i sommer, så jeg tænker den har været tilsat lidt farve og det kan man jo gøre, hvis man synes. Det synes jeg bare ikke.

søndag den 13. september 2015

Efterårskrans.


Weekenden har været god mod mig. Lørdag gik med skønne aktiviteter udenfor sammen med manden og da søndagen startede regnfuld ud, blev den tilbragt i sofaen med kreative sysler. Flere ting er på vej til at blive flyttet fra min TO-DO til min TA-DA liste. Den skrev jeg om her. Jeg mangler kun at sy de to strikkede puder sammen og igår hjalp manden mig med at støbe betonhænderne. De ligger nu til tørre og vi er så spændte på at se om de lykkedes. Tændstikkerne er sendt til Rikke. Det endte med to, en med et strikket omslag og et lille strikketøj indeni og en med kærlige ord udenpå og et I love you tegn, udført i cernit, indeni. Dem glemte jeg desværre at tage billeder af.
Her i eftermiddags da det klarede op, gik jeg så ud i haven og klippede grønt og blomster til en efterårskrans.

 
Kransen er bundet på halmkrans med mos. Som sædvanlig er grøften leveringsdygtig i mos. Det betyder græs og andet hyggeligt i mosset, men det synes jeg kun er er en ekstra gave. Kransen er 45 cm i diameter.


Jeg brugte vilde æbler, grene med nødder, efeugrene med blomster, rød kornel grene, brombærgrene, grene fra kranstop, lidt lavendelgrene, Sct. Hans Urt blomster og små rød ananas æbler. Det hele fundet i haven og lige ude i grøften/marken.




Jeg dækkede ikke hele kransen, men bandt blot et bånd med mine materialer, Det er ikke symmetrisk men sådan mere tilfældigt, også i måden, det stritter lidt på kransen. Sådan kan jeg bedst lide det.
Hvis du ikke lige kan finde de samme materialer, så kunne hyben, havtorngrene, hyldebær og grønt fra skoven også være rigtig fint. Kastanjegrene med " umodne" kastanjer,kunne også være rigtig fint. Der er så mange  fine materialer at hente i den danske natur.


Kransen er hængt op på døren med et ekstra stykke ståltråd. Jeg synes den pynter gevaldigt og med det fugtige vejr, vi har, kan den sagtens holde i en lille måned, men måske fuglene har spist æblerne inden da.

fredag den 11. september 2015

Rikke Jacobsen, en fantastisk kunstner.

For ikke så længe siden opdagede jeg Rikke Jacobsen på Instagram. Hun hed tidligere Frøken Mynthe. Hun maler de fineste poetiske akvareller, som jeg kan se på igen og igen. Jeg skrev til hende og spurgte om hun kunne være interesseret i at udstille på mit arbejde, Center for Høretab i Fredericia. Centeret har en kunstforening, som organiserer skiftende udstillinger og jeg tænkte at Rikke med sine akvareller kunne bidrage med noget helt nyt. Det ville hun heldigvis gerne, så i onsdags var jeg inde for at hjælpe hende med at hænge sine værker op.



Rikke sælger, udover sine originale værker, nummererede og signerede kunstprint i begræset oplag. Hun maler også miniatureakvareller på bestilling, af fx dit husdyr og det er helt utroligt hvad hun kan med en pensel. Der er så mange detaljer at kigge på og værkerne er både pågående og poetiske på en gang.
Du kan finde Rikkes hjemmeside lige
her.
Jeg er faldet for drengen med fuglen, så den skal med hjem når udstillingen en gang er færdig.
Bor du i nærheden, kan du jo kigge forbi i skolens åbningstid 8-15. Adressen er Merkurvænget 2 7000 Fredericia.

tirsdag den 8. september 2015

Havtorn, Nordens citron.


Hvis du endnu ikke har opdaget det, så er havtorn (Hippóphaë rhamnoídes,) det nye superbær. Ikke bare i det nordiske køkken, men også i sundhedskøkkenet. Der er næsten ikke grænser for hvilke gavnlige effekter, havtorn har på sundheden og immunforsvaret i særdeleshed. Den har et meget højt indhold af C vitamin og andre gode stoffer.
Havtorn vokser, som navnet antyder, i sandholdige jorde nær havet. Det er er meget stikkende busk, hvis bær modner midt/slutningen af august. Bærrene bliver dog siddende på busken hele vinternen til glæde for fuglende. De har ikke det gen, der gør at de slipper når de er modne. Det gør dem også lidt vanskelige at plukke. Det bedste er at medbringe en saks og så klippe grene med bær på af, tage dem med hjem og putte dem i fryseren i et par timer. Herefter kan nogle rystes af imens resten kan pilles af vha en gaffel. Uanset hvad, så kommer man til at arbejde lidt for et kilo havtorn, men desto større er glæden ved dem og de skønne ting, vi kan lave med dem. Husk lige at sikre dig at det er okay at klippe grene af, der hvor du finder havtorn. Vær også lidt varsom, da havtorn sætter bær på to årige skud.


Havtorn er et syrligt bær og kaldes også Nordens citron, så på mange områder kan den bruges i stedet for citron. Jeg har endnu til gode at putte havtorn i en kyllling, men det skal da prøves. Der er udgivet to kogebøger herhjemme med havtorn som hovedingrediens. Begge er skrevet at Kim Gravenhorst med flotte fotos af Jacob Ljørring. De har en facebookside, som jeg vil anbefale Jer at kigge forbi.
Jeg har købt begge bøger og der er meget lækkert at gå igang med. Ofte er grundingrediensen, råsaft af havtorn. Råsaft laves ved at bærrene presses igennem en sigte. Al den mos, du så efterfølgende kan få igennem sien, blandes i saften. Det resterende kan så fx bruges til at putte i en god olie.
Jeg lagde imidlertid forsigtig ud med en marmelade, hvor jeg valgte at tilsætte gulerod. Jeg har en filosofi om at frugt og grønt med samme farve, langt hen ad vejen passer sammen smagsmæssigt.


Opskriften følger her.

100 g havtornbær
1 mellemstor gulerod
100 g sukker eller 70 g syltesukker
saft af en halv citron, og citronskal af den halve citron.
½ dl vand.
Kog bærrene i citronsaft og vand i ca 5 min.
Blend bærrene, og mas det herefter igennem en sigte. Der vil være en del små sorte kerner og lid skal tilbage. Det skal du gemme.
Hæld bærmosen tilbage i gryden,
Skræl guleroden, skær den i tynde skiver, kog skiverne helt møre i så lidt vand som muligt.
Blend også dem til de er en ensartet masse.
Bland gulerodmosen med bærmosen og tilsæt sukker.
Lad det koge i ca. 15 min. imens du skummer urenheder fra. Jeg plejer altid at tjekke det ,jeg skummer fra. Kan det skilles ad med en ske uden at det løber sammen igen, er marmeladen kogt færdig.
Marmeladen hældes i et rengjort skoldet glas.



Jeg fik et enkelt glas på 1,5 dl af de 100 gram havtornbær og en gulerod. Det smager fortrinligt ovenpå en god brie ligesom jeg forestiller mig, det vil smage skønt alene på en nybagt bolle.

Over de næste par uger kommer der forskellige ideer og opskrifter med havtorn. Jeg håber, du vil følge med og blive inspireret til at gå ud og finde havtorn.

lørdag den 5. september 2015

Fødselsdagsbrunch med nutellastjerne.



I dag har vi haft fødselsdagsgæster til brunch. Jeg har fødselsdag i juli og manden har her i september, så det passer så fint med en fælles fejring. I år ville jeg gerne prøve at anrette et brunchbræt. Jeg må sige, jeg fik stor respekt for de cafeer og restauranter, der har dem på menuen, for det tog godt nok lige lidt længere tid at anrette 13 brunchbræt end jeg lige regnede med.  På vores bræt var der brieost, alm skiveost, laks med asparges, rullepølse med sky og løg, spegepølse, en lille yoghurt med blåbær fra haven, ostedip til gulerod og agurkestænger og så en æggestand med bacon, tilberedt i en ramekin. Hertil rugbrød og franskbrød. Jeg glemte helt at lægge druer på. Vi kunne også godt have haft en stykke melon med parmaskinke om, men jeg var ikke helt klar over, hvor meget der var plads til på brættet. Der viste sig at være plads nok. Brættene af akacietræ er nogle, jeg har fået i gave af manden. Han har fundet dem på DBA.
Det var sjovt at anrette, selv om det tager tid og plads.

Efter brunchen gik vi en lille tur. Vi nåede lige at komme hjem igen inden himlen åbnede sine sluser. Til eftermiddagskaffen havde manden bagt en nutellastjerne. Den havde jeg tænkt på længe og nu var anledningen der.

 
Han brugte en opskrift fra bloggen En Himmelsk mundfuld. Hun bruger 00 mel og tipomel. Det var nemt at rulle dejen ud og det tror jeg skyldes elasticiteten, den type mel giver.


Du kan se på linket, hvordan man gør. Det ser umiddelbart sværere ud, end det er. Jeg optog en lille video, da manden var igang, men den har min mobil desværre ødelagt. Jeg var imponeret over hvor let og elegant, manden fik formet stjernen og det er da forunderligt at noget, der egentlig er så simpelt, kan blive så fint.


Den færdigbagte Nutellastjerne.
Jeg tænker, den næste gang kunne opgraderes med fx kanel eller lakridspulver i dejen og måske lidt creme, rørt i nutellaen.

Vi er egentlig ikke på gaver med andre end de allernærmeste, men gæsterne havde alligevel nogle fine ting med til os. Blandt andet denne sten, som vi fik af min svigerinde. Den er så fin og skal ligge ved fordøren.


Af vores drenge fik vi så fine gaver. Et gavekort til en " rigtig planteskole" til at købe roser for og en grillplade til vores gasgrill. Resten af familien kom med fine buketter og lækkerier.
Jo, det har i sandhed været en dejlig dag.

fredag den 4. september 2015

Skyggerne vender tilbage.


Skyggerne vender tilbage er en anderledes krimi, der foregår i Sameland i Nordnorge med afstikkere til Kiruna i Sverige. Bogen er en krimi, men den er også en fortælling om samernes vilkår og udfordringer i nutidens Norge. Århundredes traditioner må vige pladsen for olieindustrien, hvilket fører til spændinger både samfundsmæssigt og på det personlige plan og De to betjente i renpolitiet, Klemet og Nina er hovedpersonerne, men en af bogens styrker er, at vi kommer ind i hovedet på lige tilpas mange personer og fornemmer deres tankegang og værdisæt. Af interessante bipersoner kan nævnes ejendomsmægleren Tikkanen, som har sit eget lille kartotek med oplysninger over byens borgere. Oplysninger som han bruger til at overleve. Han styrer sin egen lille loge og afholder selskaber, hvor han servicerer byens spidser med både mad og damer, at muntre sig med. Et af disse selskaber går imidlertid gruelig galt. En anden interessant person er Anneli, en same, hvis mand dør drukner under et af renflokkens forårsvandringer. Anneli er i kontakt med naturen, er blid og intuitiv, men har på mange måder også et moderne livssyn Undervejs i bogen åbenbares gamle regnskaber og relationer, der har sit udspring i olieeventyrets begyndelser og særligt behandling af dykkerne både dengang og nu er centralt. Det viser sig også at Ninas egen far er personligt involveret. 





Billederne er fra vores MCtur til Abisko sommeren  2011.

Skyggerne vender tilbage er godt skrevet. 
Det er ikke en pageturner, selv om bogen de sidste 100 sider har fart på. Jeg nød de smukke beskrivelser af naturen og samernes livsvilkår, ligesom miljøbeskrivelserne generelt er værd at læse. Jeg har selv tilbragt fire dage omkring Abisko og Kiruna og bogen formåede at få mine egne naturoplevelser frem på nethinden igen. Det eneste, der generer mig lidt i bogen, er de små korte tekster, som nogle kapitler indledes med. Sidst i bogen finder vi ud af deres betydning, men jeg synes ikke helt, de fungerer efter hensigten og jeg blev en smule irriteret over dem. Alt i alt en anderledes læseværdig krimi. 

Bogen har jeg anmeldt for Plus bog som en del af deres frivillige anmelderkorps.