torsdag den 27. august 2015

Et mindre godt sovehjerte.

Jeg har altid haft et godt sovehjerte. Ihvertfald når der er ro og gode tider i livet. Med alderen følger åbenbart et lidt mindre godt sovehjerte. Nu ligger jeg ofte længe og kan ikke falde i søvn. Det gør det jo så heller ikke bedre, at der er meget, der skal tænkes på. Tankerne myldrer frem og stritter rundt i alle retninger. Programmet "Ut af stilheten" som jeg så her til aften på tv2 Norge, et møde i dag, et møde i morgen, bogen, jeg læser, sønnens første praktikperiode på sin pædagoguddannelse, fødselsdagsmenuen til næste lørdag, kanoturen nu på lørdag og tusind andre ting trænger sig foran søvnen.  Men heldigvis også en glæde over den fine gåtur, manden og jeg gik efter aftensmaden. Jeg opgav midlertidigt og stod op og stik imod alle falde- i-søvn råd,  tændte jeg mobilen for at læse lidt. Om lidt prøver jeg igen. Det er vist godt, jeg kun har et møde i morgen og ellers holder fri, så jeg kan sove lidt længere.

lørdag den 22. august 2015

Hylade.


Sidste weekend var jeg i biografen sammen med en kollega. Vi så Maries historie, en fransk film om en døvblind pige, der i 1800 tallets Frankrig blev afleveret på et kloster. Filmen er en lidt kunstnerisk smal film og derfor gik den i Nicolai Bio og café i Kolding. Inden filmen nød vi de Hylade. Det havde jeg ikke smagt før. Hylade er hvidvin og hyldeblomst blandet op med dansk vand. Sådan blev det ihvertfald i min variant, som jeg nyder her på den skønne sensommeraften. Drikken i denne variant er frisk og sommerlig men jeg kunne sagtens forestille mig, den kunne være skøn varm om vinteren, krydret med ingefær, stjerneanis og kanel.

 

torsdag den 20. august 2015

Et hjerte af gul rejnfan



Lige nu blomstrer den gule rejnfan lystigt i de danske grøftekanter. Den dufter lidt specielt men den er så fin i dekorationer og buketter. Jeg har tidligere lavet en krans og en buket, men i år blev det til et gult hjerte.
Jeg har blot skåret en blok oasis over på langs, lagt dem sammen og skåret to hjertehalvdele ud, som blev sat sammen med en træpind og et par kramper. Herefter er rejnfan klippet korte og stukket ned i og kanten blev beklædt med mos, også fra grøftekanten. Mosset er sat fast med kramper. Man kan ane hjerteformen og det er fint til mig.
Det gule hjerte kommer på kirkegården i morgen.


lørdag den 15. august 2015

Tanker om livskvalitet og taknemmelighed.


Det regner i dag. Luften er fugtig af regndråber men lun, så morgenmaden blev alligevel indtaget udenfor.  Der er lidt søndagsstemning over dagen, selv om det kun er lørdag. Sådan en dag indbyder til at tænke tanker om livet.

At spise morgenmad udenfor, at gå ud i haven og plukke en buket ærteblomster, at køre en tur til Vesterhavet, at gå i biografen, at løbe en tur, at tage på Rosenfestival, at læse en bog, at sætte mig med stikketøjet, bage en kage eller tage billeder og vise frem på bloggen, er for mig en måde at skabe små gyldne og betydningsfulde øjeblikke i hverdagen. Øjeblikke, der indimellem koster noget, andre gange er ganske gratis.  Jeg er dermed aktiv medskaber af  min egen livskvalitet.

Ordet MIN er centralt. Den anden dag talte en kollega og jeg om livskvalitet. Er min livskvalitet højere fordi jeg har muligheden for at gøre de ting, jeg nævner eller er den det, fordi jeg gør det. Er andres livskvalitet mindre, hvis de ikke har samme muligheder. Skal jeg være taknemmelig for at jeg kan gå eller sågar løbe eller at jeg har mulighed for at køre en tur til Vesterhavet?  Skal jeg føle den taknemmelighed på baggrund af at der er mange, der ikke kan gøre det eller skal jeg føle den, fordi jeg så rent faktisk også bruger de muligheder jeg har og føler glæde ved det? Må jeg sigte efter mere livskvalitet? Skal jeg stille mig tilfreds?

Hvor mange i min gerneration hørte ikke vores forældre sige; Spis din mad. Tænk på de sultne børn i Afrika. Men det er jo ikke på den baggrund, vi skal spise op. Vi skal spise op, fordi vi er sultne, har lyst til maden og måske endda fordi vi har muligheden for ikke at spise op. På samme måde skal vi gøre de ting, vi har lyst til, inden for de muligheder vi har, fordi vi oplever, de giver os livskvalitet. Ikke fordi andre har defineret at fx en ferie uden en udenlandstur eller et besøg i et sommerland ikke er en " rigtig ferie med livskvalitet"
Da vores børn var små og jeg var under uddannelse, var der heller ikke så meget at gøre med. Vi forsøgte at skabe en familiekultur med andre slags gyldne øjeblikke og det giver da stof til eftertanke at begge, nu voksne børn siger, at ferien til Sverige med mange gratis naturoplevelser og ferien på Hillerød Camping i en lillebitte hytte er de ferier, de erindrer som de bedste.



Sammenligningen med andre mennesker vil nok altid være der, men jeg synes, det er vigtigt at vi som individer skaber vores egne gyldne øjeblikke og definerer vores livskvalitet udfra ud fra vores indre fornemmelse og ikke udfra hvad andre kan eller ikke kan. Vi må ikke resignere.( Jeg er klar over er ting, her i livet vi ikke kan ændre såsom sygdom, men hvordan vi mestrer sygdom er en anden problematik) Hvor om alting er;  det er vigtigt, vi bruger de muligheder, vi har og sætter os ud over alt det andet. Det kan du sagtens sige, tænker du måske. Du virker til at have dit på det tørre. Og ja det kan jeg måske, men det ændrer ikke ved at  jeg mener, vi har et stort ansvar for at skabe vores egen livskvalitet. Det er kvalitet i alle slags liv.

At jeg kan det se det;  Se, det er jeg taknemmelig for.


mandag den 10. august 2015

Fællesskabstæppet i Thomaskirken.

I sidste uge var jeg til kulturfestival i et nordisk samarbejde på arbejdet. PCN, Pro Communicatio Nordica havde arrangeret og jeg var med i et par dage som medlem i styregruppen, da vi også skulle have møde.
En af dagene var vi i Andebu, hvor der ligger en stor institution under Signo Vivo, en af de store insitutioner i Norge, der arbejder med døve og hørehæmmede med yderligere funktionsnedsættelser.
For et par år siden byggede de en sansekirke, som du kan læse mere om lige her. Sansekirken inddrager alle sanserne. Musikken er komponeret med toner, der kan mærkes som vibrationer i gulvet hvori der er lagt højtalere, lyset spiller med i takt til musikken og man får fornemmelsen af solopgang. Vandet risler på vandstenen, så også de døvblinde kan være med og der tændes røgelse i røgelsesskålen.




I forbindelse med opførelsen af kirken blev der knyttet et fælleskabstæppe. I en kurv lå der stofstrimler i alle farver og mønstret og folk, der kom forbi kunne vælge sig et stykke, binde en knude på stoffet, skrive en hilsen eller binde en medbragt ting fast som en hilsen til fællesskabet.








Jeg synes, det er er en rigtig skøn idé. Til næste år fylder jeg rund og et sådant tæppe ville være et rigtigt fint minde for mig. Jeg vil finde en flot drivtømmergren og samle stofstrimler og så vil jeg i indbydelsen bede folk om at tage en lille ting med.  Jeg glæder mig allerede til at få et sådant tæppe op at hænge.


søndag den 9. august 2015

Stol på Ærø.


Da vi var på Ærø spottede vi om søndagen et udstillingsvindue, som kaldte smilet frem. Det var vinduet hos Galleri Olsen, eller rettere Stol på Ærøs lille galleri.  Om søndagen var der desværre lukket, men dagen efter var vi tilbage i Ærøskøbing og var forbi galleriet. Stol på Ærø er to kreative kunstneriske kvinder, Pylle Küssner og Bente Johansen og i butikken sælger de deres kreationer. Overskuddet giver de videre til Læger uden Grænser. Sidste år blev det til 45000 kroner. Det er da ret godt. De blev kendt på deres stoleværker og de forærede blandt andet Dronning Margrethe en stol, da hun havde jubilæum tilbage i 2012.
Der er masser af humor i deres værker, men alvoren ligger lige bagved. Værkerne er sammensat af alle mulige og umulige ting og sager. Her er nogle eksempler.










Vi mødte Pylle i butikken. Hun fortalte, de udfører malerier og stolene i fællesskab og så hver især kreerer de andre værker.
Vi faldt for dette værk, En skytsengel.



Værket er sat sammen af en gammel kreatursaks, et porcelænshoved fra en nu nedlagt dukkefabrik i Dresden og en garntrisse. Jeg synes, det så tilpas skævt og morsomt men samtidig stringent, at jeg havde lyst til at give 500 kr for værker. At jeg så ved at overskuddet går til Læger uden grænser gjorde ikke min lyst mindre.
Nu hænger det som en del af min gallerivæg.
Butikken lægger på torvet i Ærøskøbing.
Du kan se flere af de to kunstners stole lige her.

lørdag den 1. august 2015

Rosenfestival i Bogense.

Der er Rosenfestival i Bogense denne weekend. Jeg har efterhånden besøgt Bogense en del gange  og specielt under Rosenfestivalen er byen værd at besøge. Hele byen er dekoreret ud fra et bestemt tema med roser i hovedrollen.  I år var temaet musik. Min favorit er nok paddehattene.  Så enkle og fine.
Nyd billederne ( som denne gang udelukkende er mobilbilleder) og find din egen favorit.














På rådhuset er der dækket borde med forskellige stel og rosendekorationer ligesom der udstillet roser over hele byen, hvor man også kan møde Rosenprinsesserne i deres fine kjoler, ja selv Bogenses svar på Maniken Pis har fået fint tøj på.  Der er boder med kunsthåndværk og lokale fødevarer og hele byen summer af liv.
Vi faldt for en rose, som vi bagefter kørte ud til planteskolen for at købe hele to af. Den hedder Nostalgi, dufter vidunderligt samtidig med den har det smukkeste farveskift.


Er den ikke bare smuk.