Skuleskogen er en del af Högakusten verdensarvområde ligesom den er en af Sveriges nationalparker. Den ligger 65 km nord for Harnösand og er et utroligt spændende naturområde. Högakustenleden går igennem Skuleskogen ligesom der er flere andre afmærkede ruter, man kan vandre. Nationalparken har tre indgange, en syd, nord og vest. Vi parkerede ved Sydindgangen. Forinden havde jeg lånt Vandreture på Högakusten på biblioteket og havde fundet et par ruter, som jeg godt kunne tænke mig at vandre. Valget stod imellem en på 7.6 eller 11.4 km. Det lyder ikke af så meget, og vi var lige ved at vælge den lange, men endte med den kortere, hvilket skulle vise sig af være et godt valg.
Det første stykke går man på de udlagte spån. Det er forholdsvis nemt, men kræver mere koncentration end man lige skulle tro. Så langt så godt for bagefter kommer dette terræn.
Rødder, sten, små træer og et terræn, der stiger og falder brat indimellem. Spændende terræn, som kræver stor koncentration og koordination. Vi var nødt til hele tiden at holde øje med, hvor vi satte fødderne. Det var smukt og krævende på samme tid.
Vi holdt frokostpause her ved et klapperfält. Et klapperfält er et afgrænset område med sten, som indlandsisen havde med sig, da den smeltede for henved 3000 år siden. Lidt mærkværdigt at se så mange sten midt inde i en skov. Hugormene trives i disse klapperfält, så jeg var ret opmærksom, da jeg fotograferede. Jeg så dog ingen. I Skuleskogen lever der også los, ræv og et utal af fugle.
Efter lidt over 3 km vandring nåede vi Slåttdalsskreven. Der var utroligt smukt og specielt af stå ned i slugten med de 40 meter høje bjergsider.
Vel oppe at skreven igen, gik vi op på et plateau, hvor vi holdt den smukkeste kaffepause.
Efter kaffepausen forlod vi Högakusten leden og gik et stykke af den blå sti som går til Näskeboderne. En stor del af den, går hen over bjerget Slåttdalsberget. Endnu en gang fik fantastiske udsigter og smukke landskaber at se.
Jeg synes det her billede er så smukt og gengiver stemningen på bjerget.
På hjemturen var vi trætte. Mandens ben ville ikke rigtig makke ret, så han faldt flere gange, men siger her bagefter, turen var alle skrammerne værd.
Vi var fire timer om turen. Vi har nok holdt pause ca en time alt i alt, så tre timer for at vandre 7,5 km plus det løse hen til parkeringspladsen. Vi gik hverken ekstremt langsomt eller ekstremt hurtigt, så det er omtrent det, turen tager, når man er hverdagsfit. Havde vi valgt den lange tur, var vi ikke nået hjem til vores bookning af bastuen. Den havde vi nemlig booket til kl. 19,00.
Hele turen beskrives her og du kan se vandreruten her. Der er garanti for en fantastisk naturoplevelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar