søndag den 1. marts 2015

Jeg drømmer mig tilbage til.........






Honfleur. På min fødsesdag sidste år var vi på ferie i Frankrig. Vi havde lejet et hus sådan cirka midt imellem Paris og den franske Atlanterhavskyst, lige på grænsen til Normandiet. På min fødselsdag kørte vi en tur ud til Honfleur. Det ligger i departementet Calvados og har omkring 8400 indbyggere. Et antal, som dog bliver mangedoblet om sommeren. Og det kan jeg godt forstå.
Normandiet Honfleur

Honfleur stammer helt tilbage fra 1027 og var i den franske kolonitid den femte største havn for slavehandel. Byen er meget velbevaret med mange flotte skiferbelagte huse. Havnen rækker helt ind i byen med de gamle og nye basssiner. Havnefronten er helt vidunderlig smuk. Ligner lidt Nyhavn i København, med en stemning af afslappethed tilsat fransk elegance.






Byen har meget smalle gader med smukke bygninger og spændende forretninger med lokal kunsthåndværk og delikatesser. Vi købte blandt anden en flaske Calvados, som er en fransk æblebrændevin. Den som Martin Beck gerne nyder på altanen i den svenske krimiserie af samme navn.
En interessant bygning er Saint Catherine Katedralen. Katedralen er fra slutningen af det 15 århundrede og er bygget udelukkende i træ med et separat klokketårn. Vi var ikke inde i kirken, men nød synet af den udefra.


Vi tilbragte en hel del timer i byen og var blandt andet inde på galleri med en fotoudstilling. Der er rigtig mange gallerier og byen tiltrækker mange kunstnere.  Midt i det 19 århundrede opstod der en kunstnerkoloni og en særlig impressionistisk skole udvikledes, "Ecole de Honfleur". Her var kunstnere som Monet, Renoir, Cezanne, og Sisley, der var aktive medlemmer af gruppen. 

Honfleur er meget fotogen og besidder en god blanding af gamle velbevarede huse, moderne forretninger, et skønt havnemiljø og et aktivt fransk hverdagsliv. Jeg kunne bestemt godt tænke mig at komme tilbage til Normandiet og den franske Atlanterhavskyst. Vi nåede ikke at udforske området omkring Landgangen på D-dagen, som jo ellers havde en slags jubilæum sidste år. Den 6 juni var det 70 år siden den allieredes styrke krydsede den Engelsk Kanal og gik i land i Normandiet. Det har vi til gode og en god grund til at vende tilbage en anden gang. 


1 kommentar:

  1. Samme her, så endnu en grund til at vi ikke er færdige med Frankrig. 😊

    SvarSlet