fredag den 30. januar 2015

Jeg burde. . . . .




Kender I de dage, der er plaget af burde.  Jeg burde få noget ud af den eneste fridag, ugen byder på. Jeg burde bruge den fornuftigt.  Jeg burde gøre rent, jeg burde løbe en tur, jeg burde gå kreaamok, jeg burde bage boller, jeg burde. . . .  Det eneste jeg får gjort er at slide på sofa og mobil og skrive et enkelt uopsætteligt dokument.  På sådanne dage, er kunsten at elske sig selv. Det er jeg blevet bedre til men det er godt nok svært, for jeg burde. . . .

torsdag den 29. januar 2015

København tur retur

Jeg har været i København i dag. Mest for at deltage i et arbejdsrelateret møde, men nåede også forbi LB galleri i Kompagnistræde der indtil i morgen viser Urbex billeder.  Jeg ville også gerne på Design museum Danmark i Bredgade helt ude ved Amalienborg. Der ville jeg gerne se udstillingen "Barnets århundrede ". Jeg nåede begge dele.  Jeg er lige landet i sofaen og trænger i den grad til at smide stængerne op. Tror jeg har travet 10 km i dag.  Jeg har billederne  på Nikon  men tog også lidt med mobil som I får her.






tirsdag den 27. januar 2015

Hver en lille dråbe betyder noget.


Jeg har holdt oplæg for forældre på arbejdet i dag. Jeg plejer altid at afslutte disse oplæg i   kommunikation, anerkendelse og narrative med ovenstående digt.
Jeg har i et filosofisk øjeblik selv skrevet det for at illustrere at hvert eneste møde med et andet menneske betyder noget.
I dag ramte digtet mig selv. Mere det ellers plejer. Det kan jeg så reflektere lidt over.
Måske det også kan sige dig noget.
Jeg har vist digtet før men tænkte det kunne bære en gentagelse.
Digtet og flere dråbe billeder kan du se Her.

søndag den 25. januar 2015

" Derfor hopper jeg" en boganmeldelse



”Når jeg hopper, er det som mine følelser flyver op mod himlen…….Når jeg hopper kan jeg også for alvor mærke de forskellige dele af min krop…… og så har jeg det rigtig, rigtig godt.”

Ordene er sagt af den 13 årige japanske dreng, Naoki Higashida. Han har en autismespektrumdiagnose og har store sproglige vanskeligheder. Han kommunikerer via en hjemmelavet alfabettavle og har med hjælp fra sin mor og lærer i 2007 skrevet en bog om, hvordan han, som autist oplever verden.

Bogen hedder ”Derfor hopper jeg”. Kapitlerne er spørgsmål og svar på det, vi med vores neurotypiske hjerner, undrer os over, når vi møder et menneske med en autismespektrumdiagnose.

Spørgsmål som

”Hvorfor stiller du de samme spørgsmål igen og igen”?
”Hvorfor taler I på den mærkelige måde”?
”Hvorfor undgår I øjenkontakt, når I taler”?
”Hvorfor er I så kræsne”?
”Hvorfor er I nærmest tvangsmæssigt optaget af visse ting”?


Naoki forsøger at svare på dem ud fra sine egne oplevelser og tanker, men også ud fra det, han kender fra andre autister. Nogle af svarene er ret overrumplende, andre logiske.

Det, der ramte mig mest, var det svar han gav, da han bliver spurgt om han har brug for visuel støtte. Han fortæller, han faktisk hellere vil have dagens program fortalt mundtligt eller skriftligt, da billeder kommer til at stå stærkt i hans hjerne og han derfor bliver så ulykkelig og frustreret, hvis tingene ikke forløber, som de er blevet præsenteret visuelt. Han anstrenger sig også alt for meget i forsøget på at gøre og være præcis som billederne på skemaet viser. Billeder er fine til at forklare hvordan og i hvilken rækkefølge han skal udføre en given opgave, mens et billede af et udflugstmål fx kan ødelægge turen for ham.
En anden ting, der ramte, var hans gentagne opfordringer til forældre, pædagoger og lærere om aldrig at give op. Kæmp med os og få os ikke til at føle, vi er til besvær. Det gør os kede af det, siger han.

Tankevækkende.

Nu er Naokis oplevelser og tanker sandsynligvis ikke ens for alle med en autismediagnose, ligesom han jo er vokset op i en anden kultur. Jeg synes dog bogen er vedkommende og rigtig god og havde derfor lyst til at dele den med Jer. Den beskriver de udfordringer mennesker med en autismediagnose kan have og ikke mindst os omkring dem.  Jeg tænker også mange af spørgsmålene er relevante for andre diagnoser, specielt dem, der involverer kommunikationsvanskeligheder. 

Læs den, også selv om du ikke kender et eller arbejder med et menneske med en autismespektrumdiagnose. 

” Derfor hopper jeg ” af Naoki Higashida, Rosinante 2014
Forord David Mitchell                                                                                  
Oversat af Marie Louise Valeur Jaques


lørdag den 24. januar 2015

"A cake in a jar"....

Eller en kage i et glas.

En af mine kolleger har nogle amerikanske venner, som på facebook havde postet "A cake in a jar". Det er vist meget trendy over there med alt "in a jar" Han viste mig videoen med opskriften, så her i dag har jeg så prøvet at bage min variant.


Du skal bruge
To glas, der kan tåle varme, her henkogningsglas på 2 dl. Glasset fyldes med årstidens frugt eller hvad du nu kan lide. Jeg brugte en banan, en halv mango og lidt frosne hindbær. Jeg skar frugten i mindre stykker.  Hvedemel, sukker og en smule salt og lidt vanille røres sammen og drysses over. Jeg brugte ca. trekvart dl hvedemel og samme mængde sukker til mine to glas. Glasset rystes lidt, så melblandingen blandes en smule med frugten.
En skive smør eller et par skefulde Kærgården, lægges ovenpå og glassene sættes ind i ovenen i vandbad ved 180 grader i ca. 50 min. Hold øje med de ikke bliver for brune. Kagen køles af og serveres med enten et par kugler is, flødeskum, græsk yoghurt eller hvad du nu kan lide for en creme. Jeg lavede en mascarponecreme af 1½ dl mascarpone og 1 dl creme fraiche som jeg rørte godt sammen og sødede med stevia. Mascarpone er italiensk flødeost. Jeg lagde låget på og anrettede cremen ovenpå og pyntede med et mynteblad.

Kagen smager rigtig godt. Den var sprød ovenpå imens frugten var cremet og lækker. Med låg på vil være kagen være rigtig nem at transportere til diverse arrangementer. Hver person i familien kan jo lave sin egen variant med den frugt, man hver især kan lide. Jeg tænker hvedemelet uden problemer kan erstattes af mandelmel og sukker af stevia eller anden sødemiddel, så kagen bliver LCHF egnet. Hvis man bruger mandelmel, kan det være sukker i kagen helt kan undværes. Det vil jeg prøve en dag og så skriver jeg en update.






Den originale opskrift finder du  her.

fredag den 23. januar 2015

Jernbindermanden.

Igår, da jeg var på byggepladsen " Kanalprojektet i Fredericia" mødte jeg " Jernbindermanden" og  vi faldt i snak. Jeg kunne tydeligt se, at det der jernbinderi var noget, han havde prøvet før. Han var sikker og hurtig i sine bevægelser og vidste hvad han havde med at gøre og jeg gav spontant udtryk for min anerkendelse. "Ja, jeg er nok den ældste her på pladsen, sagde han og fortalte, han var først i halvfjerdserne. Som ganske ung var han mere eller mindre stukket af hjemmefra, ud på de store verdenshave. I seks år sejlede han langfart, inden han vendte næsen hjem til Danmark igen, hvor han begyndte at arbejde som jernbinder og andet på store arbejdspladser. Han har været med som jernbinder på Den ny Lilllebæltsbro, som blev etableret i perioden 1965 til 1970, med indvielse 21.oktober. Han har haft en finger med i byggeriet af lufthavnen i Billund, Bølgen i Vejle, Bestsellers hovedkvarter i Århus, motorvejsbyggerier i hele Danmark og mange andre " Når jeg er færdig  her i Fredericia, skal jeg til Holstebro og binde jern til den vestjydske motorvej". fortalte han.  Han har så sandelig sat sine synlige spor i hele Danmark. 

En jernbinder er en lille, men meget uundværlig del af en stor byggeproces. Han bukker og binder armeringsjern, så det passer lige præcis til det sted, hvor der skal støbes et betonfundament. Nu om dage bindes meget jern på fabrikker og kommer færdig lige til at putte i betonen, men mange steder er det nødvendigt at bukke og binde jernet selv, så det passer til den beton, der skal støbes. Jernet lægges i overfladen af støbningen og "armerer" betonen, så det ikke revner og hvis den gør, sker der ikke så meget, idet jernet holder sammen på det. Her på kanalprojektet binder " Jernbindermanden" jernet til de gangbroer, der skal være hen over kanalerne, så han får han bukket en del tenderstål og klippet noget bindetråd, der skal fiksere samlingerne.

"Jernbindermanden"  fortalte videre.  Der sidst i 60´erne , da jeg arbejdede på Lillebæltsbroen, fik jeg ugeløn og en fredag med lønningsposen i lommen, lejede jeg en bil og kørte hjem til Struer for at besøge mine forældre. Vi betalte ikke kildeskat, den blev først indført i 1970. så vi følte os rige. I løbet af weekenden var jeg i byen med et par gutter. Jeg mødte en pige, som jeg tog med på en køretur. Ulykkeligvis kørte vi galt. Vi var uskadte, bilen blev totalskadet, men pigen, hun blev min kone igennem 42 år.  








Min kone døde for fire år siden, fortalte han videre. Jeg satte mig ned og tænkte, hvad så? Jeg begyndte at arbejde igen og har det godt med det. Når jeg kommer hjem, løber jeg fire km, roer en masse tag i romaskinen og tager så ofte ud og spiser på soldaterhjemmet. Jeg gider ikke lave mad til mig selv i hverdagene. Det gør jeg i weekenden. På soldaterhjemmet har jeg selskab når jeg spiser, så det er rart.

Vi snakkede lidt videre. Han var interesseret i min fotoklub og så videre. Han var så hyggelig at tale med og jeg blev fascineret af en mand, der i halvfjerdserne, stadig har energien  og lysten til at være på arbejdsmarkedet og som tydeligvis er stolt af det, han laver.

Jeg takkede ham for hans tid, ønskede ham en fortsat god dag og gik videre med mit kamera, en livsbekræftende oplevelse rigere.





Ps: For en god ordens skyld.  Jeg har spurgt om lov til at fortælle hans historie.

Kanalprojektet i Fredericia.

Jeg er medlem af Fredericia fotoklub. Vi har nogle lokaler, som vi lejer af FredericiaC. Dem har jeg tidligere skrevet lidt om. Det kan du se her. Vores husleje er at levere billeder til FredericiaC´s projekter. bl.a. det store kanalprojekt. I dag benyttede jeg det fine solskinsvejr til at komme afsted og tage lidt billeder af projektet. Som udsendt af Fredericia Fotoklub og FredericiaC fik jeg særlig adgang, så efter at have fået udleveret en hjelm, gik jeg rundt på byggepladsen i en times tid. Jeg blev helt fascineret af byggearbejdet. Det er imponerende at nogen kan bevare det store overblik.
Igår blev den første bro støbt. Det er den ene bilbro, der komme til at være i projektet. De andre bliver gangbroer, der kommer som færdigelementer, som der dog stadig skal støbes fundamenter til. I dag var broen pakket  godt ind, så den kan hærde. De to kanaler fyldes nu med vand. I dag var der et tyndt lag is på, som reflekterede solen på smukkeste vis. Det blev middagspause imens jeg var der, hvilket betød at jeg kunne komme lidt tættere på uden at forstyrre maskinerne, der arbejder.










Jeg faldt i snak med en mand, Jernbindermanden, hvis fortælling var interessant og som rørte mig. Den fortælling får I i morgen.



søndag den 18. januar 2015

Ovnbagte pærer med nødder.

Som afslutning på en dejlig weekend fik jeg lyst til at lave ovnbagte pærer med nødder. Jeg har tidligere lavet ovnbagte blommer, men inspireret af et billede på Pinterest fik jeg lyst til at prøve med pærer.


Jeg skar tre pærer midt over og fjernede kernehuset med en melonkugleske. Jeg fjernede også den streng, der ligesom fører op til stilken, men lod stilken være på, da den er dekorativ.
Pærerne blev lagt i et ildfast fad, støttet af sølvpapir, så de stod lige. Hullerne blev fyldt op med forskellige slags nødder og honning eller sirup hældes over hele den halve pære,  mest i hullet. Jeg lod mine nødder være hele, men man kan hakke dem, hvis man synes. Pærerne blev krydret med henholdsvis kanel, lakridspulver og vanilie, da det er de tre smage, vi hver især i familien kan lide.


Herefter blev de bagt i ovnen i en halv time, ved 180 grader.

De afkøles lidt og arrangeres pænt to og to på en tallerken. Jeg rørte en creme af creme fraiche, sødet med stevia og tilsat vanilie. Jeg valgte stevia, da vi prøver at indskrænke sukkerindtaget lidt. Cremen blev serveret i en lille skål ved siden af. En god vanilieis eller flødeskum ville også smage dejligt.  Alt i alt en enkel smagfuld dessert/ kage til kaffen ting, der er en smule fedt og sukkerfattig.





lørdag den 17. januar 2015

Januarsyslerier.

Her er lidt af det, jeg sysler med i januar. Noget er bare forsøg, noget er en start, andet er allerede klar. 


Efter at stuen blev malet sidst i november, har jeg fået et sort/hvid crush. Jeg kan godt lide enkelheden i disse farver. Med en sort/hvid base kan resten trækkes i mange forskellige retninger. Jeg var i stofgemmerne og havde faktisk en del sort/hvide stoffer. Når jeg ser et flot viskestykke i fx Netto, så køber jeg det. Efter et par vask er det fint til at bruge i tæpper. Firkanterne med træet og stjernene er sådanne viskestykker.


En sort/hvid perlemandala. Jeg her lige genopdaget det meditative i at lave perleplader. Lige nu er jeg ved at lave nogle fjer i hamaperler.


Jeg har efter inspiration på Pinterest fundet en stor glaskrukke frem. Til den skriver jeg hver dag en lille seddel. Det kan være en tanke, et digt, en god oplevelse, et skulderklap, en god samtale eller måske en god bog, jeg har læst. Jeg har puttet en lyskæde i, så den lyser om og minder mig om at skrive en seddel. Jeg håber, jeg kan holde ved.


Jeg har noget med fjer. Det kan jeg se mange andre i blogland også har. Jeg er ved at lave en mobile med fjer, jeg finder ved stranden eller på gå/løbeture. Den glæder jeg mig til at få færdig.


En tidligere kollega har fået tvillinger. Jeg vil strikke to små uldveste til hendes små drenge. Et overkommeligt projekt.


Jeg var ude i det omskiftelige vintervejr og grave lidt forårsløg op. En lille klump kom i min mors gamle kaffekop. Den drak hun altid af, så da vi tømte hendes lejlighed, tog jeg den med hjem og bruger den nu indimellem til en lille dekoration.


Hos garnudsalg.dk kan man købe noget, de kalder en garnblomst. Sådan en har jeg købt i grønne nuancer. Jeg tror, jeg vil strikke mig den hue eller måske et par sokker, så jeg kan gøre mine hoser grønne.


I den forgange uge har jeg været et smut i Oslo. Det var mest arbejde, men nåede lige en enkelt gåtur i byen. Jeg købte en kreativt magasin. Der er mange fine ting i. Bla. fjer til at brodere, men jeg vil bruge mønsteret til hamaperler i stedet.

Heldigvis er weekenden helt fri til, hvad jeg måtte have lyst til. Der er så mange skønne ting, jeg gerne vil.
Lige om lidt smutter jeg i biografen for at se Taken 3. Jeg går ikke af vejen for en god actionfilm og Liam Nelson er altså toplækker.

søndag den 11. januar 2015

Egon og lidt om biblioteker.



Nu ser det endelig ud til at Egon har forladt os. Ikke fordi han var særlig slem lige her, men manden har haft den kommunale vagt, så han har fløjet ud og hjem for at samle vildfarne hegn og grene op i kommunen. Dertil kommer at vejene ligger lige på grænsen til at være glat med det slud, hagl, sol og blæst som det danske vintervejr byder os for tiden. Så manden er træt og er gået til køjs for længe siden.
Pga Egon blev julefrokosten lørdag med mine gamle folkeskolekammerater aflyst, så jeg havde pludselig en hel dag at gøre godt med. Den blev bla. brugt ved symaskinen. Jeg var dog lige nede ved vigen med kameraet for at tæmme det oprørte hav, men fik ikke så meget brugbart med hjem Der var så blødt, vådt og blæsende, og jeg blev møgbeskidt, så det blev kun til ovenstående billeder, hvoraf det sidste er et mobilskud.
Idag var jeg på biblioteket og fik den litterære og kreative sult stillet for en stund.  Jeg elsker at gå rundt blandt bibliotekets mange hylder og finde guld. I min barndom var biblioteket nærmest min fritidsordning og jeg har ikke tal på hvor mange bøger, jeg slæbte hjem. Jeg var i praktik på biblioteket og havde en overgang en forestilling om at jeg skulle være bibliotekar og/eller boganmelder. Ak ja, drømme koster ingenting og det gør det heller ikke at låne bøger på biblioteket. Jeg sidder ( endda som formand) i Fredericia Biblioteks Brugerråd og arbejder for at biblioteket fortsætter med at være et kulturelt fyrtårn i kommunen, med stor fokus på den almene læring og kulturdannelse. Borgerne i kommunen kender ofte kun en flig af det store arbejde, som biblioteket udfører. Et bibliotek er ikke kun udlån af bøger. Det er oplysning, læring, udviklingsprojekter med børnehaver, skoler og udsatte grupper, foredrag og andre kulturelle arrangementer. Den digitale udvikling er de også en stor del af og udbyder blandt kurser i brug af nem idé og Borger.dk. Her i foråret skal biblioteket i min kommune i gang med en strategiplanlægning og er ved at samle nogle fokuspersoner, der skal bidrage med tanker om fremtidens bibliotek. Et yderst vigtigt arbejde.

Jeg var omkring ekspresshylden og fandt bla. " Derfor hopper jeg", en bog skrevet af en 13 årige japansk dreng med en autismediagnose. Den er jeg begyndt på og den ser ud til at være et interessant indblik i en person med autisme´s hjerne. Jeg vil skrive lidt mere om den en anden gang. René Toft Simonsens  bog " At finde hjem" var også på hylden. Den glæder jeg mig til at læse. Af kreative bøger ser Knits to give og Sy med filt spændende ud. Det er fantastisk, at vi som borgere i Danmark blot kan gå ind, vælge på hylderne og tage bøgerne med hjem. Det skal vi huske at skønne på.


(Nåh ja, så var jeg også lige ud at løbe 4,3 km i slud, hagl, regn, sol og blæst)

fredag den 9. januar 2015

Andet tilbageblik på 2014

Så skal jeg da lige ellers love for at hverdagen indhentede mig. Derfor har jeg først her til aften fundet tid til at kigge første halvår af 2014 igennem i billedarkivet. Det er nu hyggeligt at gense de mange billeder.
Her kommer collagerne fra januar til juni 2014.


Januar var folderier, ture til Houens Odde, masser af blonder og sort/hvide fotos.


Februar var billeder med citater og ture i naturen.


Marts var i den grad Thailand, men også påske.


April var en tur til Kolding Hus og Da Vinci udstillingen, forår og en skøn tur til Egeskov slot.


Maj var flere ture til mit hemmelige sted hvor Gøgeurten blomstrer , Tall Ship, masser af rabarberopskrifter og kreatræf i Herning.

Juni var Kvie Sø, Blåvand, medaljer,  pinsemarked på Kolding Hus og en billedserie fra Grow Your City i Fredericia.

Jeg håber du har nydt mine tilbageblik. :-)