torsdag den 18. september 2014

Efterår på flisen.

.


 

En del af aftensmaden i dag var ovnbagte rodfrugter og da jeg stod og skrællede den gulorange rødbede,  som jeg havde købt i Rema, kom jeg til at stå og rulle den lange " skræl". Den lignede en blomst og så gik der lidt sport i at få rullet flere blomster af  den fine orangegule skræl. Det ene førte det andet med sig og til sidst havde jeg samlet til et lille efterårsstilleben på stentøjsflisen, som er så anvendelig til at samle ting. Et fad eller en flad kurv kan også bruges.
En lille vase med morgenfruer og frøstande,  et pyntegræskar, rød kornelblade og et rødt fyrfadslys, et par hybenstilke og så mine rødbedeblomster. Det endte da med at blive ret fint, ik? :-)

2 kommentarer:

  1. Jo, hyggelig efterårs-stemning :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, LIsbet, efteråret nærmer sig, selv om jeg da lige her i eftermiddag har taget mig en " morfar" i hængekøjen med en dejlig varmende sol i ansigtet.

      Slet