torsdag den 25. september 2014

Rugbrødschips



Rugbrødschips er ikke noget nyt, men jeg har ikke prøvet at lave dem før, så da jeg forleden havde lidt rugbrød, som ikke var så spændende, kom jeg i tanke om at jeg kunne bruge det til chips. En googling efterlod mig med en opskrift om at skære brødet så tyndt som overhovedet som muligt, lægge det på bagepapir, sprinkle skiverne med olie og drysse med flagesalt, hvorefter de ristes i ovnen ved 200 grader til de er sprøde og tørre.
Jeg havde imidlertid på en blog, som jeg ikke lige kan navnet på, set en der i stedet havde skåret brødet i småstykker, lagt det i blød i lidt vand, så det fik øllebrødskonsistens og så spredt det meget tyndt ud på bagepapir. Jeg gjorde noget lignende. Jeg puttede blot mit brød i blenderen, tilsatte lidt vand og olie og blendede det godt, hvorefter jeg rullede det  meget tyndt ud imellem to stykker bagepapir, lidt ligesom når man laver knækbrød. Dryssede med salt ( helst flagesalt, men det havde jeg ikke lige hjemme) på noget af dejen, med lakridspulver på andet og den sidste del fik lidt revet chokolade.
I ovnen med pladen ved 180 grader i ca. 15 min eller til de er tørre og sprøde. Så snart man kan røre ved pladerne, så brækkes de i mindre stykker, afkøles og opbevares i en tætsluttende beholder.





Jeg lavede ikke så mange, men de smager godt til stænger af ost, til salaten eller bare som snack og er en god måde at få brugt rugbrød, der er blevet lidt kedeligt.

lørdag den 20. september 2014

Efterår-sommer symfoni.



Jeg opdagede den gamle orange emaljerandform i skuret. Der skulle den da ikke stå. Frem med den, en tur i haven og så er der nyt på sofabordet.

fredag den 19. september 2014

Chokoladekage de luxe til den søde weekend.


Jeg har bagt en yderst lækker chokoladekage. Opskriften kommer fra dygtige Marina med bloggen Badut.. Det særlige ved denne kage er, at den indeholder æblemos og har en meget lækker chokolade/nødde ganache på toppen.


Jeg har halveret opskriften, men brugt nogenlunde samme størrelse form, bortset fra, at min er rund. Det giver en knap så høj kage. Når vi kun er to-tre personer i husstanden og ikke venter gæster, så er det bedst med en" halv kage". Ellers er der vist noget andet, der ender med at blive for stor. :-)
Jeg havde kun et stort æg hjemme, og kom ved en fejl til at putte den samme mængde æblemos i som en til hel portion. Jeg kom bare lidt ekstra mel i og det gik fint alligevel. Jeg brugte endvidere Daim chokolade i stedet for Dumle. Jeg var ude at løbe og kom i tanke om at jeg manglede Dumle, men Daim stængerne var lidt nemmere at gemme i lommen på mine løbetights end en pose Dumle, så det blev Daim i stedet. Her i huset bryder vi os ikke så meget om valnødder, så jeg brugte kun hasselnødder. På min halvdel af kagen, dryssede jeg, som den lakridspige, jeg er, også lidt lakridspulver i ganachen.






Jeg siger Jer. Kagen er næsten som et stykke konfekt. Toplækker, svampet, tilpas sød og en helt igennem skøn kage. Der er variationsmuligheder, tænker jeg. Lidt ingefær i æblemosen måske. Lidt kokos i ganachen. Ganache af hvid chokolade og mandler. Lidt reven marcipan i dejen.  Det er bestemt ikke sidste gang, jeg har bagt denne kage. Du finder  Marinas originale opskrift lige her..

Lad den søde weekend begynde. Gid I alle må nyde den denne dejlige solrige septemberweekend.

torsdag den 18. september 2014

Efterår på flisen.

.


 

En del af aftensmaden i dag var ovnbagte rodfrugter og da jeg stod og skrællede den gulorange rødbede,  som jeg havde købt i Rema, kom jeg til at stå og rulle den lange " skræl". Den lignede en blomst og så gik der lidt sport i at få rullet flere blomster af  den fine orangegule skræl. Det ene førte det andet med sig og til sidst havde jeg samlet til et lille efterårsstilleben på stentøjsflisen, som er så anvendelig til at samle ting. Et fad eller en flad kurv kan også bruges.
En lille vase med morgenfruer og frøstande,  et pyntegræskar, rød kornelblade og et rødt fyrfadslys, et par hybenstilke og så mine rødbedeblomster. Det endte da med at blive ret fint, ik? :-)

tirsdag den 16. september 2014

Slåen-æble marmelade imens vi venter på slåenlikør.


For et stykke tid var jeg ved Trelde for at gå en tur. Jeg opdagede slåenbuske, der bugnede af slåen. Nu skal slåen normalt have frost for at være til at spise, men det vidste jeg, kunne klares med en tur i fryseren, så et par dage efter lokkede jeg mand og søn med på en gåtur og vi fik plukket et kilo slåen, som røg i fryseren. Sidste weekend fik jeg så tid til at eksperimentere med bærerne. Slåen er en stenfrugt. Du kan læse mere om slåen her

Jeg har taget udgangspunkt i forskellige opskrifter  blandt Claus Meyers og endte med denne her.
Du skal bruge:
500 g coxorange
250 g slåen
375 g sukker
1/2 stang vanille
saft og skal fra 1/2 citron
et lille stykke kanelbark

Først koges en sirup af sukker og citronsaft. Dernæst puttes slåenbærrene, kanel og vaniljen ned i lagen. Kog det kort op og lad det derefter trække et kvarters tid i lagen.  Tag slåenbærrerne op i en sigte for at få de små sten sorteret fra.  Tilsæt de skrællede æbler, skåret i små stykker. Kog 5 min under jævnlig omrøring og  tilsæt så slåenbærrene igen. Lad det koge sammen i et stykke tid til æblerne er møre. Jeg bryder mig ikke om " klumper" i marmeladen, så jeg koger dem helt ud. Tag vaniljestangen op og skrab eventuelle korn tilbage i gryden. Mos massen lidt og put det i skoldede glas og sæt låg på.


Det smager overraskende godt på en ostemad. Slåen tilfører æblerne en friskhed, men er samtidig mere sødmefulde end jeg lige forventede.



Jeg kunne ikke stå for fristelsen for at sætte en slåenlikør over at trække. Dog bruger jeg vodka i stedet da jeg ikke bryder mig om snapsesmagen.
Her er blandingsforholdet samme mængde sukker som bær og så vodka over så det dækker. Den står nu og trækker indtil jul.
Ventetiden er sødmefuld.


fredag den 12. september 2014

Man må sno sig, sagde snogen og..........

og det gjorde vi så, ned og op af Himmelbjerget. 

Den anden dag spurgte jeg manden om han ikke kunne tage en halv fridag. Jo, det kunne han da godt og så kørte vi til Himmelbjerget og gik en tur. Bagefter kørte vi til Silkeborg og drak kaffe og til sidst til Ikea i Århus for at kigge på køkkendrømme. Vi havde en skøn eftermiddag/aften. Så dejligt, spontant at tage på tur en ganske almindelig sensommersolskinshverdag










Der er så smukt omkring Himmelbjerget. Da jeg var barn, var vi på Himmelbjerget med skolen og jeg husker, hvordan vi drillede hinanden med at der var hugorme. Jeg har siden været der flere gange, men ikke mødt nogen hugorme. Meen denne gang, mødte vi en ret lang snog, som lå lige midt på stien. Den havde tydeligvis fortæret et eller andet, for den havde en kæmpebule midt på den omkring en meter lange krop.
Jeg fandt mit makoobjektiv frem og tog nogle billeder af den. Det krævede lidt mod og jeg var ret langt ude af min comfort-zone, men jeg fik nogle fine billeder. Den lugtede tydeligvis efter mig med dens kløvede tunge, og dens øjne var ret stirrende. Efter at have spillet model, gled den lige så stille ind i lyngen og krøllede sig sammen for at fordøje sit måltid.






Den ser lidt frygtindgydende ud. Jeg har googlet mig frem til at det sandsynligvis er en frø, den har spist. At frøen glider hel ned i dens mavesæk og fordøjes ved hjælp af mavevæsken. At snogen er fredet. At hunnen kan blive op til 130 cm lang. At den parrer sig ved at hannen og hunnen hænger sammen i flere timer. At den er ufarlig, selv om den godt kan finde på at hugge og også sprøjte med noget ildelugtende analvæske, hvis den føler sig truet. Så blev jeg så klog.




mandag den 8. september 2014

Septemberglæder.

Det er september, det er sensommervejr og det er Sct. Hans tid. Nu tror du nok jeg er helt kalenderforvirret, men ih nej. Jeg taler om Sct. Hans urten. Den dejlige tørketålende staude, som er noget nær den eneste blomst, der ikke er bukket under for den tørre sommer. Den dækker fantastisk, er flot i buketter, både de grønne og den " modne" røde blomsterstand. Sommerfuglene, svirrefluerne, brumbasserne, bier og hvepse elsker Sct. Hans urten. Lige nu er den nærmest levende når solen skinner. Det er så hyggeligt at sidde og falde i staver over.



Jeg har tidligere bundet kranse og andre dekorationer med blomsten. Det kan du ser her og her.


 

Jeg ønsker dig en dejlig septembermandag. Manden min har fødseldag idag. Stort tillykke til ham. Desværre skal jeg arbejde hele dagen og natten med, men mon ikke vores drenge kan hygge lidt om ham, 

torsdag den 4. september 2014

Ovnbagte blommer.


I weekenden var jeg ude for at hjælpe min moster med at flytte nogle ting. I hendes have er der nogle flotte Victoriablommer, som jeg fik lov til at plukke nogle af.  Vi har selv et træ i haven, men det er endnu ikke lykkedes os at få ret mange pæne frugter. Vores træ bliver altid voldsomt angrebet af blommeviklere, som ødelægger blommerne. Min moster har åbenbart været heldig og undgået blommevikleren. Vi har spist en del af blommerne au naturel, men igår fik jeg lyst til at prøve at tilberede en dessert af dem. Det blev til ovnbagte blommer i min egen version.

Opskriften til 2-3 personer er:
10 blommer.
1 dl ahornsirup og/eller lidt lakridssirup
1 vaniljestang eller vanilje fra vaniljetvisteren
1 dl Tawny Portvin
50 g flødeost
1 dl fløde, pisket til skum
1 håndfuld makroner.
Vanilieis eller anden is efter smag.
Mynte eller citronmelisseblade til pynt.

Blommerne halveres og udstenes. Prøv at få dem så pæne som muligt så præsenterer desserten sig pænere, når den serveres.
Blommerne lægges i et ildfast fad, tæt op af hinanden.


½ dl ahornsirup hældes over halvdelen af blommerne. Den anden halvdel af blommerne blev overhældt med lakridssirup. Bryder man sig ikke om det, bruger du bare 1 dl ahornsirup til alle blommerne. Du kan også søde med almindelig sukker, eller muscvadosukker, som jeg synes passer godt til blommer. Her må du prøve dig frem med mængden, men  nok ca. en dl sukker.
Så tilsættes krydderier. Jeg valgte vanilje, da det går godt både til ahornsirup og lakrids. Du kan også vælge at krydre med kanelstænger eller stjerneanis. Så bliver retten mere krydret og passer skønt til fx and eller andet kraftigt kød.


Jeg bruger altid vaniljetvisteren fra Tørsleff til denne slags retter. Det er dejlig nemt, men du kan selvfølgelig også bruge vaniljestænger, som du skærer over på langs og på tværs og så lægger dem ned i portvinen.  Eller  du skraber kornene ud og blander det med lidt sukker, hvorefter det drysses over. Vælger du det, kan du endvidere vedlægge de udskrabede stænger.

Ca 1 dl Tawny portvin hældes ved og fadet sættes i en 170 grader varm ovn i ca 40 min eller til blommerne er bløde og møre. Køler af imens flødeosteskummet laves.



Flødeost røres med flødeskum til en passende konsistens. De knuste makroner tilsættes. Jeg anbragte en stor skefuld flødeosteskum på hver tallerken ved siden af blommerne, men en anden gang vil jeg anrette en bund af flødeosten og så lægge blommerne ovenpå.
Et par kugler vaniljeis lægges ved siden af, der pyntes med " striber" af ahornsirup eller lakridssirup. Havde det været lyst, havde jeg nok lige hentet et par mynteblade til pynt.

Velbekomme.


Ovnbagte blommer smager rigtig godt. Desserten egner sig fint til en sensommerfest og er forholdvis enkelt at tilberede og kan varieres med krydderier og tilbehør. Du kan også sagtens bruge andre slags blommer. fx René Claude eller Opalblommer. Jeg forestiller mig også at ferskner og nektariner kan tilberedes på lignende måde. Det skal ihvertfald prøves.


onsdag den 3. september 2014

Slow down, Mummy.


Der var en der delte et digt på Instagram, som rørte noget ved mig. Det er skrevet af R. Knight. Digtet kommer her.
Slow down Mummy
slow down mummy, there is no need to rush,
slow down mummy, what is all the fuss?
slow down mummy, make yourself a cup tea.
slow down mummy, come spend some time with me.
slow down mummy, let’s pull boots on for a walk,
let’s kick at piles of leaves, and smile and laugh and talk.
slow down mummy, you look ever so tired,
come sit and snuggle under the duvet, and rest with me a while.
slow down mummy, those dirty dishes can wait,
slow down mummy, let’s have some fun – bake a cake!
slow down mummy, I know you work a lot,
but sometimes mummy, it’s nice when you just stop.
sit with us a minute,
and listen to our day,
spend a cherished moment,
because our childhood won’t stay!
-R. Knight
Digtet rammer ind i de travle mødres hverdag, hvor mange ender skal nå sammen. Hvor der stilles krav om at gøre karriere og være den perfekte mor, der da lige bager en kage til forældremødet eller afholder fantastiske børnefødselsdage. Derudover skal vi også lige være en attraktiv kvinde for vores mand og en god datter, der hjælper sin gamle mor. Nogen hævder, der er gået inflation i stressbegrebet.  At der er signalværdi i at sige, man har travlt. At vi selv-iscenesætter travlhed. At dem der siger, de er stresset, bare har travlt, og at dem der virkelig rammes at stress, ikke selv har kunnet eller villet se, hvor det bar hen ad.  
Jeg er ikke ekspert i stress, men jeg tror det er vigtigt at skelne imellem sund og usund stress. Jeg tror også det er vigtigt at respektere, vi har forskellige grænser for hvornår belastningerne bliver for store. Det er kun én selv, der kan mærke, hvornår nok er nok. 
Nu har jeg ikke små børn mere og var så priviligeret at have en 30 timers stilling, da børnene var helt små. Så bortset fra, da jeg var studerende med små børn og tre forskellige jobs, så har der været nogenlunde ro på stressfronten herhjemme. Det er først i de seneste fem-otte år at summen af belastninger på de private, personlige og arbejdsmæssige fronter i perioder kan være for meget og jeg har lært mine tegn af kende. Når appetitten er for lille, trætheden stor, kvalmen min faste morgengæst eller jeg ikke kan sove om natten, så er det ved at være tid til at finde roen og sige nej til nogle opgaver. Det sidste er jeg ikke ret god til. Jeg vil gerne så meget og kan have en tendens til at synes, jeg skal være med til det hele. 

Nu er digtet " Slow down, Mummy"  skrevet fra et mindre barns synspunkt, men jeg synes, det rammer noget almengyldigt. At vi skal give os tid til de små ting. At vi ikke skal redde hele verden, men gøre noget for og med os selv og vores kære. At tiden er kostbar, men skal nydes.  At en " morfar" er okay.  At få ro på. At fordybe sig. Bare være til. 

Noget, jeg finder ro og fordybelse i, er at tage mit kamera over skulderen og gå en tur i naturen. En anden ting, er at gå i haven og pusle. Putte noget musik i ørerne, finde en pude og sætte mig på rumpen og hive ukrudt op. Det er afstressende og meditativt. Ikke at man kan se det i min have, men det er også ligemeget.  
Sådan en dag i haven tager jeg i dag. En gåtur med kameraet i en skøn natur vil også være godt. Vi får se.
Ønsker Jer alle en dejlig dag.
Du finder R. Knight blog og digtet her.