søndag den 22. juni 2014

Sommerfest på arbejdet eller hvordan jeg fik nye ideer til selskabslege.

I fredags var jeg til sommerfest på arbejdet. Vi var ikke så mange, men det var ganske hyggeligt På skolen er vi afdelingsvis ansvarlig for henholdsvis sommerfest og julefrokost. Jeg har en kollega, som til festerne bare er så god til at komme med nye ting. Zenja er fysioterapeut, men ikke en helt almindelig én af slagsen. ( det siger måske mere om min forestillinger om hvad fysioterapeuter er for nogen, but anyway)


Inden middagen havde Zenja og en anden kollega fundet på forskellige lege. Bla " sten, saks, papir" i en udendørs version. Med vores kroppe skulle vi vise enten sten, saks, eller papir. Saksen var arme og ben ud til siderne, papir var armene ned langs kroppen og stenen var korslagte arme. Vi blev delt op i to hold og en firkant blev markeret i græsset. Hvert hold skal nu blive enige om en figur og der stilles op på række overfor det andet hold. En tæller for og holdene viser samtidigt deres figur. Holdet der vinder omgangen, må fange dem fra det andet hold, lige indtil de når ned bag linjen. Der aftales hurtigt en ny figur og så fremdeles. Når det ene hold har fanget hele det andet hold, er legen slut.

En anden leg var rundbold på finsk. Her var udgangspunktet igen en firkantet bane. Hvor stor den skal være afhænger af antallet af deltager. Vi var 7 på hvert hold og vores bane var vel ca. 30 x30 meter.To stopringe afmærkes og der spilles med en blød bold. Et hold er i marken, to er stoppere, og det andet hold er inde. Der spilles med en forholdsvis stor, blød og let bold. To fra indeholdet kaster bolden ud i marken. De skal så løbe banen rundt. Der indtjenes et point til holdet for hver spiller, der når banen rundt inden begge bolde er tilbage i stopringen. Markspillerene skal så samarbejde om at få bolden hurtigst muligt tilbage i stopringene. Man bestemmer selv hvordan man kaster bolden, den må ikke sparkes. Der er ingen, der dør i denne leg, men der byttes efter 5 min. Efter en nærmere aftalt tid, tælles pointene op og der findes en vinder.
Håber I forstår reglerne for legen; ellers må I lige skrive.

Maden blev tilberedt i fællesskab. Det er jeg stor tilhænger af i sådanne sammenhænge. Man taler så godt sammen, når man laver mad.




Menuen var nogle småretter. lidt ligesom tapas. Bla. champignon marineret i soyasauce, citronsaft og honning, drysset med hakkede mandler og citronmelisse. Andre retter var dadler i baconsvøb, tomatbrød med serranoskinke og laks med perlebygsalat. Hertil ristet rugbrød og et godt brød.

Ingen fest på vores skole uden en quiz og denne gang havde Zenja lavet en " Hvilken serie eller film stammer figuren fra" . Hun havde listet en masse navne på figurer i film og serie op og så skulle vi gætte hvorfra de stammede.
Den var ret sjov. Elsker den type quiz, omend den var lidt svær. 16 ud 27 rigtige fik min gruppe.
Quizzen har jeg fået lov til at dele med Jer, så den kommer her.

Gæt hvilken serie eller film, figuren hører til.

Nellie Olson                                                              Monica Geller
Fader de Bricassart                                                   Raymond Babbit
Pete ” Maverick” Mitchell                                        Hannibal Lechter
John Blackthorne                                                      Andy Dufresne
Bobby Ewing                                                            John Keating                                              
Pasquinel                                                                   Kunta Kinte                                                     
 Draco Malfoy                                                           Keyser Sose
James Herriot                                                            Peter Parker
Aragorn                                                                     Vivian Wars
Rose Dewitt Bukater                                                Johnny Castle
William Wallace                                                       Bella Swan
Blake Carrington                                                      Sandy Olson              
Andrea Zuckermannn                                               Leroy Johnson
                                                                                  Ricardo Tubbs

Nogle af svarene skal hentes langt tilbage i tiden. Svarene kommer i morgen mandag kl. 12.00. Det kunne det være interessant at høre, hvor mange rigtige I havde, uden at google svarene. 
God fornøjelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar