torsdag den 27. februar 2014

Den blå time og broen.






Jeg er på kursus på Severin Hotel og Kursuscenter ved Middelfart de næste par dage. Eller rettere på landsmøde inden for netværket for os der arbejder med børn, unge og voksne, der har et høretab.
Jeg har været med til at planlægge landsmødet og efter endt arbejde, der ved 17 tiden, gik jeg en tur ned til Lillebælt og broen. Som I kan se, er der en grund til at man kalder timen, inden de bliver mørkt for " den blå time" Lyset er blåt. Det er svært at se med det blotte øje, men kameraet fanger det.
 
Det er et magisk lys som skaber en helt særlig stemning.
I morgen kommer alle deltagerne. Ud over et super godt faglig program, kommer til at nyde godt af et fantastisk kagebord og inspirerende kunst.
 
 
 
Hele hotellet er udsmykket af Anette Walther Fassing, en lokal kunster fra Strib. Hende har jeg et lille maleri af der hjemme, som vi købte for omkring 5 år siden, inden hun blev sådan helt anerkendt.
Du kan læse mere om Anette Walther Fassings malerier lige her.
 
 

onsdag den 26. februar 2014

Kortkunst.

Hos Poeten og Stinemor har jeg fundet en god idé. Nemlig en side, hvor du kan printe din egen kortkunst. Man indtaster locationen, og så finder sitet stedet. Herefter kan du vælge imellem forskellige udtryk. Sort/hvid med et grafisk udtryk,  watercolour, med "brændende veje" og et par stykker andre. Nogen af dem fungerer kun i Google chrome. Du kan også zoome ind og ud.
Jeg har hentet to forskellige af Fredericia. Man kan tydeligt se voldene omkring Fredericia og de vandrette og lodrette veje, som gennemskærer byen indenfor voldene.

 


Det sidste fik jeg ikke valgt i så stor en opløsning. Jeg kunne have lyst til at brodere " kortet, eller tage det med i en collage, men det er også rigtig fint, som det er. Sitet hedder http://maps.stamen.com
God fornøjelse og tak til Poeten og Stinemor for ideen.

lørdag den 22. februar 2014

Blogtræf i Kolding.

Jeg har været til blogtræf i Kolding i dag. Træffet var arrangeret af Trine fra Kvalitid og Line fra Lines verden  Jeg har ikke før deltaget i blogtræf og var spændt på at møde andre kreapiger. Vi skulle have en gave med til pakkeleg. Gaven skulle ligesom referere til bloggen og ens kreative interesser, og det var godt nok svært lige at vide, hvad jeg skulle vælge. Enden på spekulationerne blev at jeg i går færdigjorde et ophæng a la det her.
Dem fortalte jeg om i det her indlæg. Jeg havde også pakket lidt postkort af mine egne billeder, en mobile og lidt fugle i ring.


Vi skulle også have lidt mad med til fælles fornøjelse.
I løbet af dagen blev der byttet gaver og der var mange fine hjemmelavede ting.

 
Jeg fik to fine hæklede cupcakes, en hjemmeblandet te og et fint vedhæng.
 
 
Line og Trine havde skaffet nogle rigtig fine sponsorgaver fra Kähler, Designfavoritter, Dulce Gusto, Nescafé og Castus. Det har været et stort arbejde at skaffe sponsorgaverne.
 
 
Jeg fik en fin Kähler urtepotte i blå.
 
 
På træffet deltog, udover de to ophavskvinder,  Jeanet, Sofie, Anne, Aslaug, Helle , Simone, Fie.
Det har været en rigtig hyggelig dag. Der var god mad, masser af snak og udveksling af kreative ideer. Herfra skal lyde en stor tak til Line og Trine for at arrangere blogtræffet.
 
Her følger yderligere lidt stemningsbilleder fra dagen, hvor mange strikkede eller hæklede. Der skulle jo også være hjerne til at snakke samtidig. Selv fik jeg broderet et billede færdigt.

 






mandag den 17. februar 2014

En sucker for lys.


Det blev til en solskinsarbejdsdag i haven. Der blev fejet, plantet forår og ryddet op. Men der blev også tid til en morfar. Frem kom hængekøjen, den blev fyldt op med hynder, jeg kravlede ned i soveposen, tog tæppet rundt om halsen og faldt i søvn med sol på næsetip og pandelap. Aaaaah, så dejligt. Det lyder skørt, sådan at tage en morfar udendørs i februar måned, men det er ren lysterapi for krop og sjæl. Min terrasse vender mod syd og solen var så dejlig. Man fornemmer, det går den rigtige vej.

Håber du havde mulighed for at nyde solen i dag og ikke mindst få lys på næsetippen.

Ps: beklager det grynede billede. Det er taget med mobilen. Jeg var for magelig til at hente det store kamera.

søndag den 16. februar 2014

Forår i stuen.







Efter at have været oppe at træne idag efter en uges pause pga. en dum forkølelse, var det egentlig meningen, vi lige skulle have haft en morfar og så være gået i haven. Der trænger til at blive ryddet op, både her og der. Det er også på høje tid at få vinen i drivhuset klippet ned. `Men min moster ringede. Hun havde brug for hjælp. Hun bøvler lidt med forskellige ting, her i sit livs efterår. Hjælpen indebar en køretur til Vejle og imens hun fik klaret sine ting, kørte vi i Plantorama. Der var forår for alle pengene og lidt kom der med hjem. Den fine blå anemone, lidt bellis og hvide og blå stedmoderblomster. Min moster bliver for øvrigt 87 i dag, så vi var også med inde og få en kop kaffe og en fastelavnsbolle. Vi havde da også købt den flotteste hvide Azalia til hende. Tillykke til min seje moster.
Nu er indkøbene forvandlet til forår i stuen. Jeg nåede lige at plukke lidt blomster udenfor, inden mørket kom, så der sammen med de nye indkøb kunne iscenesættes et par tableauer.
Den grønne voksdug kom også på spisebordet, så nu er der forår og farver i stuen.

Stedmoderblomsterne bliver plantet ud i en krukke i morgen. Måske vejret er til at arbejde lidt i haven i morgen.
Jeg håber.

lørdag den 15. februar 2014

Thailand, jeg glæder mig eller hvordan fotografen kan få moralske skrupler.

 
 

Årets store ferietur går til Thailand. Jeg glæder mig helt vildt meget. Vi har været i Thailand før for  5 år siden. Det var en fantastisk tur, og jeg er sikker på, at det bliver denne tur også. Dengang havde jeg ikke så meget forstand på at fotografere, men gjorde det bare og det kan jeg også godt se på billederne. Vi havde godt nok et spejlreflekskamera, men alt foregik på automatik. Denne gang glæder mig så meget til at eksperimentere, gå manuel og bruge alle objektiver og filtre. Stativet skal også med selv om det vejer 2.5 kg, men vil så gerne have gode aften/nat billeder. Jeg vil også så gerne eksperimenterer med lange lukketider, så der er ingen vej udenom.  Stativet skal med. Så må der mindre af noget andet med.

Vi skal bo et par dage i Bangkok, så med tog videre til Hua Hin hvor vi er i en lille uges tid.  Igen videre med nattog til Ao Nang, hvor vi også skal være i en lille uge, begge steder sydpå. Derefter retur med fly til Bangkok til et par dages overnatning inden det går hjemover.

Sidst vi var af sted tog jeg mange billeder af typiske turiststeder. Denne gang vil jeg "skyde thailiv, dagligdagsliv og mennesker. Der kommer jeg så i et lille dilemma med mig selv. Sidst, vi var derover, så vi en ganske ung pige med sit ganske lille barn sidde på en møgtrafikkeret gade i Bangkok. Hun sad der hver dag og tiggede. Der sad også en krigsveteran, der var frygtelig forbrændt i hele hovedet.  Jeg fotograferede hverken hende eller ham. Jeg havde lyst, men fik moralske skrupler. Jeg tror, jeg er nået dertil, at skulle noget lignende opstå, så spørger jeg. Får jeg ja, så gør jeg det, og giver efterfølgende en god skilling. Måske det så er nok for den dag, og den unge pige, krigsveteranen, den gamle dame osv. kan gå hjem og slippe for at sidde i trafikosen resten af dagen. Men jeg må erkende, de moralske skrupler spøger stadig. Kan jeg tillade mig at udstille deres fattigdom, bare for at jeg kan få et godt billede? Eller kan man sige at når alternativet måske er at sidde der længe for en ringe skilling elle få en god skilling for mit billede, så er det okay. Hmm. Hvad synes du?

Jeg vil også se om jeg ikke kan komme bag om thaiernes meget turistflinke facade og få nogle hverdagsbilleder i et privat hjem. Jeg håber.

Manden skal have sit go-pro videokamera med til fx at filme under vandet. Kunsten for os begge bliver en gang imellem at lægge det hele væk og virkelig se Thailand med de klareste øjne, være nærværende og ikke kun opleve gennem et kamera. Det bliver kunsten.

Jeg håber jeg kan finde balancen, når den tid kommer.
Lige nu glæder mig bare.

fredag den 14. februar 2014

Alla hjärtans dag


I dag er det Valentinsdag, ( hvis nu, du ikke skulle have opdaget det).  I Sverige kalder de det Alla Hjärtans dag, og det synes jeg, lyder meget mere romantisk. Man kan mene, hvad man vil om det kommercielle islæt i sådan en dag, men jeg kan ikke se noget forkert i, at nogen gerne vil give en hjertegave til sin udkårne eller sin hjerteven, lige præcis på denne dag. Så længe gaven er et udtryk for et ægte ønske om at ville glæde den anden og ikke bare fordi det er noget man skal denne dag, så er det da sødt og meget romantisk. Herhjemme har dagen i de 27 års samliv budt på alt lige fra ingenting, til det helt store udstyrsstykke. Det er ligesom hvad hverdagen, tiden og lysten er til. Men en ting er sikker, gaven; hjemmelavet el købt, stor eller lille, et altid givet med et ægte ønske om at ville glæde den anden. Jeg havde egentlig ikke tænkt, det sådan skulle være med gaver i år, men manden har hemmelige aftaler her kl. 16.00, så hvem ved. En dejlig middag venter mig, det ved jeg, men det havde han nok gjort alligevel, ovenpå en uge, hvor jeg ikke rigtig har kunnet smage maden pga en træls forkølelse.


Fra mig til ham, har jeg lavet en lille bog, som han kan hænge i sin maskine og købt en lille æske chokolade. En lille hjerteranke af en coladåse, blev det også til.

Jeg kom helt i hjertemode og doodlede et hjerte den anden dag, imens jeg kedede mig med min forkølelse. At doodle el zenangle er sjovt og helt meditativt. Nogen gange kommer der noget seværdigt ud af det, andre gange er det lige til papirkurven. Hende her  D´jo Hanne ,er rasende god til det og til at bruge en pen i det hele taget. Prøv også at finde hende på instagram.


Glædelig Alla Hjärtans Dag.

tirsdag den 11. februar 2014

Det er svært at vælge....



 
 


I marts og april skal fotoklubben have en udstilling på mit arbejde, Center for Høretab. Vi er en 10 stykker, der skal udstille.  Jeg har været af sted et par gange for at få afprøvet noget nyt. Ikke alt er lykkedes, og vejret drillede undervejs. Nu har jeg været ved at vælge ud blandt nyt og gammelt materiale og det er godt nok svært. Et billede skal jo gerne være smukt, men det må også gerne være noget andet, ikke kun for mig, men også for andre. Vække nogle følelser, røre ved noget, vække nogle minder eller endda provokerer.
Jeg fotograferer ikke så ofte portrætter. Mine billeder af mennesker er ofte spontane. Jeg er nok mere hverdagsfotografen, der fanges af noget smukt, nogle linjer, lys og former. Og så fotograferer jeg selvfølgelig meget til bloggen her.
Billederne her ovenover valgte jeg ikke. Jeg synes, de er smukke, men de passede ikke helt til det format, vi har valgt for at sætte lidt struktur på udstillingen. De passede heller ikke rigtigt til de øvrige. Billedet med korset, var jeg tæt på at tage med, men pludselig synes jeg, det var alligevel for kedeligt. Hmm, jeg kan nå at vælge om til i morgen kl 9.00.

søndag den 9. februar 2014

Billeder med ord og citater.

I løbet af ugen har jeg været ved at rydde op i gamle magasiner, kataloger og blade. Faldt over så mange fine farver, sentenser, udtryk og grafiske bogstaver, at jeg begyndte at klippe ud.
Nu er de grønne ord endt i et billede med et digt fra en forårssang og sentenserne og de kloge ord er endt på et citatbillede.

 
Til forårssangen har jeg klippet overvejende grønne ord ud, som jeg har efterfølgende har klippet i stumper og stykker og sat dem sammen igen. Noget af et puslespil, men ret hyggeligt arbejde. Jeg efterlyste forslag til baggrunden på Instagram. Der kom flere forslag, bla. lilla og orange. Jeg endte med en svagt lysegrøn og så en stærkere grøn udenom. Jeg limede bogstaverne på med en almindelig limstift og lagde derefter billedet i pres inden det til sidst kom i ramme. Jeg havde ikke lige den helt rette størrelse ramme, men jeg får da et indtryk af, hvordan det tager sig ud i glas og ramme.
 
Det andet billeder består af hele sentenser og ord, jeg har klippet ud. I Femina og Alt for damerne fandt jeg mange af dem, men også magasinet Psykologi gemmer på mange kloge ord fra kloge mennesker. Jeg snupper altid kataloger med mig hjem, når jeg falder over nogen. De større udklip som fx WORRY LESS, LIVE MORE, stammer fx fra Montanas katalog fra sidste år.
 

Ovenstående billeder er fra en sen aftentime, hvor jeg lige skulle prøve at lægge ordene op. Deraf det " gule lys".
 
Til citatbilledet valgte jeg at male et lærred hvidt, og dernæst male en mørkegrå kant. Kanten er sat af med maletape, malet over med hvidt, så kanten lukkes og dernæst malet med den grå. Udklippene er limet på en flydende lim. Bagefter fik det hele tre gange limlak. I den proces bliver jeg altid hunderæd for at jeg har ødelagt det hele, for det ser ganske forfærdeligt ud indtil det tørrer. Jeg valgte limlakken for at billedet kommer til at fremstå som et billede.
 
 
Her har jeg lige givet det lak og det hele buler op, men det ender godt. Efter at lakken er tørret, så det ikke klistrer fast, lægger jeg det i pres under glas.
 

Citatbilledet er jeg rigtig glad for. Synes sentenserne rammer ned i den livsfilosofi, jeg prøver at leve efter, selv om det ikke altid er nemt, når man er et produkt af flinkeskolen, men jeg prøver. Det billede kommer til at hænge i gangen. Forårsbilledet kommer nok ned i mit kreative værksted.
 
Håber du er blevet inspireret til at kigge dine magasiner igennem og klippe lidt i dem, hvis du nænner det. Jeg gjorde.
Ønsker Jer en rigtig god vinterferie, hvis du har det. Og til alle os, der må arbejde, god arbejdsuge til os. :-)

fredag den 7. februar 2014

Jeg forbander tidens flod....




På arbejdet har vi en læseklub, hvor vi mødes en gang i måneden og diskuterer en bog. I denne måned har vi læst " Jeg forbander tidens flod" af Per Petterson, en norsk forfatter. Titlen er hentet fra et digt af Mao. Jeg nåede desværre ikke at læse bogen færdig, inden vi skulle aflevere den, og kunne heller ikke deltage i diskussion, andet end sammen med en nær kollega, men har nu bestilt den på biblioteket.
Bogen er speciel, skrevet i intenst sprog med et meget højt lixtal. Der er halve siden uden punktummer, så bogen kræver lidt koncentration at læse, men er bestemt det værd. Den springer meget i tid og rum og fortællingen er mere en rejse i den 37 åriges hjerne end det er en kronologisk fortælling med sammenhæng.
Du kan læse mere om bogen her.

Min kollega fortalte mig om et afsnit, som gjorde stort indtryk på hende. Det nåede jeg at læse og det efterlod bestemt også et indtryk og aftryk i mig.  Det er smukt, grimt og intenst på samme tid. Det handler om at dø og døden. Arvid spørger sin mor om hun er bange for at dø. Du får afsnittet her:

Nej, sagde hun, - jeg er ikke bange for at dø. Men jeg vil fandeme ikke dø nu........ men når det handlede om døden var jeg bange. Ikke for at være død, det kunne jeg ikke begribe, det var at være ingenting og derfor ubegribeligt for mig og ikke noget at være bange for, men netop det at dø, det kunne jeg begribe, lige præcis det sekund hvor du helt sikkert ved at lige nu kommer det øjeblik du altid har frygtet, hvor du pludselig forstår at alle muligheder for at være den du egentlig ville være, er ovre og forbi, og at den du var, er den de andre vil huske. Så vil dét føles som en langsom stramning om halsen og ikke en dør som nogen åbner og lys strømmer ud, og en kvinde eller mand du altid har kendt og altid har kunnet lide, måske altid har elsket, stikker sit hoved frem og vinker dig stille ind til en hvile derinde bag døren så mild og så fin fra evighed til evighed.

En beskrivelse af det at dø, der godt nok lige gør noget ved mig. Måske den gør noget ved dig også, så må du rigtig gerne skrive en kommentar.

torsdag den 6. februar 2014

Et år siden vi sagde farvel.......

Eller rettede, vi fik jo ikke sagt rigtig farvel. Jeg blev ringet op på mit arbejde kl 6.10 for et år siden, den 6. februar 2013. Jeg havde rådighedsvagt og lå og sov, da personalet fra min mors plejecenter ringede og fortalte, de havde fundet min mor død. Det var noget af en chok. Godt nok havde min mor ikke længere et godt liv, sådan set udefra, men der var intet, der tydede på, hun skulle gå bort lige præcis den morgen. Jeg fik ringet til mine søskende, fik vækket alle børn og sendt dem i skole. Hvordan ved jeg egentlig ikke, men det gjorde jeg. Derefter mødtes vi søskende, svigerbørn og børnebørn på plejecenteret og gik samlet ind til min mor. Det blev en lang dag fyldt med tårer, fortællinger, praktiske arrangementer. På mange måder en surrealistisk dag, sådan at sidde i stuen og tale imens min mor lå inden vi siden af. På mange andre måder også en okay dag, for vi var der alle sammen.

Et helt år er gået. Et år uden min mor tilstede til fødselsdage, til vores sølvbryllup, juleaften og i dagligdagen.
Jeg har bundet en buket af lysegule tulipaner og fundet et gravlys frem. Den er ikke perfekt, men bundet med kærlighed. Om lidt vil jeg køre på kirkegården. Jeg vil stå lidt ved graven og fortælle min mor, vi savner hende.



mandag den 3. februar 2014

Kasserne på væggen.

Kan du huske min kassekalender. Inden den kom op, havde jeg en billedvæg, der fyldte hele vægstykket ud. Det troede jeg ville være pænt, men det var alt for meget. For meget visuel støj. Her, efter at jeg har brugt kasserne som kalender, er de blevet hængende. Egentlig var det meningen at kasserne skulle ned igen, stykket skulle spartles og males, så der var et frisk mymalet lærred at arbejde med. Men kasserne hænger der endnu. De støjer ikke så meget som billederne, selv om de nu er dekoreret med ting og sager med minder. Minder som sønnernes første par sko, min mors messingfugle, min svigerfars træudskårne fisker, topfiguren fra sølvbryllupskagen, en stykke bredt hvidt silkebånd fra min brudekjole, den stores gipshånd, en orange glashest fra Venedig, som sønnen havde købt på den tur til Udinese, som han fik i præmie, da han gik med aviser, en Darlarna hest, købt på en skøn sommerferie i Sverige osv.




Kasserne kan vi se fra sofaen og det er lige nu hyggeligt at kigge på tingene og mindes de forskellige ting.  Jeg er dog ret sikker på at når energien en dag er der, kommer de ned og stykket bliver malet. Jeg overvejer at sætte de mindste tæt sammen på midten af væggen, udvælge de kæreste ting og så hænge lidt billederne op udenom. Måske nogle af Jer har nogle ideer til at genbruge kasserne. I må rigtig gerne skrive dem i kommentarfeltet.

søndag den 2. februar 2014

En anden slags udnyttelse af lyset, solen berigede os med idag.


Jeg var lige et smut forbi den lokale genbrugsbutik igår. Ville se om de havde nogle heste. Det havde de. Til 1 kr stykket. I dag stod de parade i solen og kastede fine fotogene skygger. Lidt tosset ja, men sjovt. Hestene skal forvandles til fødselsdagslys på toppen af en lagkage. Jeg skal bare lige have fundet det tynde bor og engageret manden. Og ikke et ord om værkstedsrod kommer over mine læber.

Jeg længes efter sol og lys eller hvordan en uventet fridag kan lindre længslen en smule.







Jeg skulle have haft fri kl. 14.30 i dag, men var så heldig at kunne køre hjem kl 9,30. Hvilken luksus. Hvad skal du hjem og lave?, spurgte min kollega. Jeg burde have svaret, hjem og gøre rent, ordne vasketøj osv, men jeg svarede. Jeg skal ud og nyde solen, køre en tur og have kameraet med. Og det gjorde jeg. Dog ikke så langt. Blot til Houens Odde, igen, for jeg ville gerne have manden med. Og han ville gerne. Han greb sit Go Pro, jeg mit kamera og vi kørte ned til Houens Odde. I dag gik vi den lange tur på 7 km i en skøn natur, der så helt anderledes ud end på min tur for en uge siden. I mellemtiden er der jo kommet sne, som dog var på vej til at smelte. Det blev ikke til så mange eksperimenter idag, for det primære formål var at få sol, lys og luft til hjernen og motion til kroppen, og det fik vi. Sådan et skud psykisk og fysisk velvære kan godt række et godt stykke ind i næste uge.


Hvad med dig? Fik du dæmpet din længsel en smule? Det håber jeg.