lørdag den 21. december 2013

21. december. Nyt tilbehør til julemiddagen.


Her den 21. december, hvor der snart skal foretages de sidste indkøb til julemiddagen for I en idé til et lidt anderledes men smagfuldt tilbehør til julemiddagen. Herhjemme kan vi godt lide bacon, for som sønnike siger, alt bliver bedre med bacon. Til vores julemiddag får vi derfor  enten eller baconrosenkål eller bacondadler.
Til baconrosenkål renser du rosenkålene ved at pille de yderste blade af. Herefter puttes de i kogende vand og koger op et øjeblik. De skal ikke blive møre, men blot lige være bløde på ydersiden. Herefter skylles de i koldt vand og omvikles herefter med bacon.


Til bacondadler tager du blot dadler af god kvalitet og pakker dem  ind i bacon.




De lægges i et ildfast fad og steges i ovnen ved 200 grader til baconen er sprød og lækker. Det tager  ca. en halv time.


Lækre sprøde bacondadler og baconrosenkål som smager fortrinligt til næsten alt slags kød og bestemt til and, flæskesteg og gås.

Velbekomme og glædelig 21. december.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar