Da vi vågnede søndag morgen eller rettere formiddag for klokken var over ni, var der godt gang i fuglesangen. Soveværelsesvinduet vender ud til taget af udestuen og den store klatrehortensia, og deri bor der op til flere svalepar. Eller rettere boede, for ungerne er ved at være flyvefærdige. De sidder på kanten og mangler bare at tage mod til sig og det kan det knibe med. Modet altså, se bare her.
Det er altså farligt, ser denne svaleunge, ud til tænke.
Jeg gør det lige om lidt, tænker denne unge, og sekundet efter lettede den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar