tirsdag den 15. januar 2013

Der er ingenting i verden så stille som sne....

Der er ingenting i verden så stille som sne,
når den sagte gennem luften daler,
dæmper dine skridt,
tysser, tysser blidt på de stemmer,
som for højlydt taler.

Der er ingenting i verden af en renhed som sne,
svanedun fra himlens hvide vinger.
På din hånd et fnug
er som tåredug.
Hvide tanker tyst i dans sig svinger.

Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne.
Tys, du lytter, til det tavse klinger.
O, så fin en klang,
sølverklokkesang
inderst inde i dit hjerte ringer.

Poul Hamburger ( 1939)







Mandag aften, da jeg ved 23-tiden kom hjem fra arbejde, var der helt stille. Eller så stille, der kan blive på en dansk landevej. Sneeen dalede ned, lydene var tyste og trafikken sparsom. Jeg satte kameraet på stativ, gik ud og eksperimenterede lidt med lange lukkertider. Jeg havde en plasticpose på kameraet, for det sneede virkelig meget. Sikke en oplevelse. Jeg kan ikke rigtigt greje, hvorfor der er et rødt skær på himlen, men der er nok en videnskabelig forklaring.

Sneen fortsatte idag tirsdag, så da jeg uventet fik en lille pause imellem to arbejdsopgaver, gik jeg en tur med kameraet ved Fredericia Vold og strand. Det kom der disse billeder ud af .




 
Jo, sneen lægger et lysende og formildende skær over alle landskaber og fremhæver strukturen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar