torsdag den 31. januar 2013

Flagspætten på daglig visit og sorte gæs på gæstevisit.







Flagspættten kommer hver formiddag på besøg i haven. Normalt plejer den at tage for sig af retterne på foderbrættet og foderkuglerne, men idag satte den sig på rosen-espaliet og hakkede løs på nøddetræstammerne, som rionettet sidder fast på. Barken fløj til alle sider, så der måtte jo være noget at æde nedenunder. Et sikkert tegn på varmere tider.
Spætten er ret sky her i haven, så alle billeder er taget med zoom inde fra stuen. Ikke lige de bedste betingelser, men sjovt at se fuglen i aktion.

Jeg gik ud for at se om der var andre fugle i sigte. Og pludselig kom der en flok sorte gæs flyvende hen over himlen.





Dejlige fugleoplevelser på en friformiddag.
God dag til dig. Håber der flyver fugle og glæde forbi dig.

mandag den 28. januar 2013

Uge 4´s 365 billeder.

Jeg har besluttet mig for at samle 365 shoot billederne i et indlæg, så de kommer for en uge af gangen.
Uge 4´s billeder kommer derfor her. 365 shoot, 21-27. Nogle af dem har været på i løbet af ugen, men for overskuelighedens skyld kommer de lige en gang til. De er vist kun anden gang, der er portrætbilleder med. Måske jeg skulle udfordre mig selv lidt der.

 
 
 
 
 
 


  
 
 

søndag den 27. januar 2013

Så gik der endnu en uge....

Uge 4 synger på sidste vers. Det er blevet til omsorgsbesøg, MUS samtale, netværksmøde i hovedstaden med indbygget shopping, tøsekollega-eftermiddag, vintermøde i MC klubben incl. fundet af vores nye øl-leverandør, søndagsrengøring og opfriskning af blomster og farver i stuen plus selvfølgelig arbejde. Jo sådan en uge kan hurtigt gå med både pligter og fornøjelser.


Da jeg var i Køhenhavn var jeg forbi tre morsomme og farverige butikker. Big Candy Store på Strøget, hvor jeg fik suppleret samlingen af PEZ figurer og købt lidt kagepynt, Notre Dame på Nørregade, hvor de havde lækkert bage-kageudstyr og så Lego-store, også på Strøget, hvor jeg dog mest kiggede og fotograferede.


Synes udstillingen med Lego logo gennem tiden var interessant.

Må din uge 5 byde på en god blanding af arbejde og fornøjelser.

Slaraffenland for ølentutiaster



I forbindelse med vintermøde i mandens mc-klub, MC Kørevennernes vest, skulle vi også lige handle. Mødet blev afholdt i Kolding og lige ved siden af den sal, vi var i, lå en Liva butik. Jeg har vist været der engang for længe, siden, men igår opdagede jeg, de havde et kæmpe, som i kæmpestort udvalg af øl. Jeg drikker egenlig både øl, vin og spiritus, men der går langt imellem og drikker helst øl og sådan noget som Asti.  Når jeg så et par gange om måneden drikker en øl, må den godt være anderledes og det skal jeg love for der er mulighed for, hvis jeg køber den i Liva.






Der var så meget at vælge imellem fra alverdens lande, med flotte etiketter og spøjse navne. Jeg talte med en ansat, der fortalte, de rundt regnet havde 250 forskellige øl i sortimentet.
Jeg endte med at købe en hindbær-øl og manden købte en tysker.
Kiggede lidt på en chilli-lakrids øl. Det må blive næste gang.

Jeg ved faktisk ikke om Liva er landsdækkende, men i Kolding ligger der jo altså så et Liva supermarked, hvis du skulle komme på de kanter.

lørdag den 26. januar 2013

Lørdagsunderholdning


Da børnene var mindre, sådan omkring de 10-15 år, morede de og manden min sig ofte med at skrive en bogstavjagt-historie. Børnene skal selvfølgelig have en vis alder for at være med, men mindre søskendene kan jo få hjælp at de større.
Reglerne er som følger: alle ordene på bogstavjagten skal bruges i historien, men længden bestemmer man selv. De skrev historien i hånden eller på computeren hvis vi var hjemme, men ofte var vi på ferie. Nu om dage kan den jo skrives på dn bærbare eller Ipad´en.Dernæst blev historien læst op og så kårede vi den bedste historie.
Det kom der nogle ret gode og sjove historier ud af. Forestiler mig også, det kunne brges til en alternativ form for danskundervisning.

En historie med denne her bogstavjagt kunne jo starte sådan her:
Der var engang en julenat, hvor Uffe lå i sin seng. Han havde lidt ondt i sin mås fordi han havde været ude at slås i sne og var faldet. Pludselig viste der sig en engel og så ..........

Så er fem ord allerede brugt. Det er faktisk ret sjovt.
Prøv det.
God lørdag eftermiddag til dig.

tirsdag den 22. januar 2013

Maling til det kreative forrådskammer.

Jeg var i Bilka igår, egentlig efter en ekstern harddisk, da min computer er ved at segne under vægten af alle de billeder, den rummer, men jeg faldt også over disse her.



Maling i små dåser med 225 ml i hver til den fantastiske pris af 9 kr. Kender ikke mærket, men til den pris, kunne jeg ikke gå udenom. Der var både stoftrykmaling, lasurmaling og akrylmaling i fine farver. Faldt bl.a over stofmaling i sølv, så dem  røg der fire dåser ned i vognen af. Med et sølvbryllup coming up til august, kan der jo godt blive brug for sådan et par dåser. Hvem ved måske, man kunne få lyst til at trykke et monogram på servietterne. Fint skal det være. :-)
Så stor du og mangler maling til nogle små projekter, så er det bare med at komme afsted.

søndag den 20. januar 2013

365 shoot, 18,19 og 20

Lys i huset ( 365,18)


Sønnike og ynglingsbeskæftigelsen, arvet efter moderen. (365,19)
 
London, let´s go walking. (365,20)

torsdag den 17. januar 2013

Vinterhvide blomster eller hvordan man skal følge sine lyster...


Dagens lyster mundede ud i et vinterhvidt blomster-fototema, tre lyskopper efter idé på bloggen Badut, færdiglæsning af Kristina Ohlssons Skytsenglene, lidt strik og så filmen Niceville her til aften. Bestemt en dejlig dag, lige efter mine lyster.

365,17

Madonna. ( 365,17)

Vintersol og sol i maven


Vintersolen lyste flot over markerne, da jeg fik øjnene lukket op her til morgen. Jeg gav mig selv lov til at sove lidt længe idag. Synes jeg trængte.


Nu ligger dagen næsten ubrugt foran mig.Jeg kan bruge den til, hvad jeg nu lyster. Ingen besøg på sygehuset, ingen arbejde, ingen forpligtelser. Tror, jeg har lyst til en dejlig sund morgenmad, lidt læsning, lidt hyggelig rengøring, til at arrangere de første sovende påskeliljer, jeg købte igår, og endelig til, i aften, at se en dejlig film, Niceville, sammen med gode kolleger.



Jeg ønsker dig en dejlig dag. Må den indeholde lidt af det, du har lyst til.

tirsdag den 15. januar 2013

Der er ingenting i verden så stille som sne....

Der er ingenting i verden så stille som sne,
når den sagte gennem luften daler,
dæmper dine skridt,
tysser, tysser blidt på de stemmer,
som for højlydt taler.

Der er ingenting i verden af en renhed som sne,
svanedun fra himlens hvide vinger.
På din hånd et fnug
er som tåredug.
Hvide tanker tyst i dans sig svinger.

Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne.
Tys, du lytter, til det tavse klinger.
O, så fin en klang,
sølverklokkesang
inderst inde i dit hjerte ringer.

Poul Hamburger ( 1939)







Mandag aften, da jeg ved 23-tiden kom hjem fra arbejde, var der helt stille. Eller så stille, der kan blive på en dansk landevej. Sneeen dalede ned, lydene var tyste og trafikken sparsom. Jeg satte kameraet på stativ, gik ud og eksperimenterede lidt med lange lukkertider. Jeg havde en plasticpose på kameraet, for det sneede virkelig meget. Sikke en oplevelse. Jeg kan ikke rigtigt greje, hvorfor der er et rødt skær på himlen, men der er nok en videnskabelig forklaring.

Sneen fortsatte idag tirsdag, så da jeg uventet fik en lille pause imellem to arbejdsopgaver, gik jeg en tur med kameraet ved Fredericia Vold og strand. Det kom der disse billeder ud af .




 
Jo, sneen lægger et lysende og formildende skær over alle landskaber og fremhæver strukturen.

søndag den 13. januar 2013

365 shoot

Jumbocollage. (365,8)
 
Snirklehjerte. (365,9)
 
Birkebark (365,10)
 
Udsagn fra Chris MacDonald, (365,11)
 
Farverig salat, (365,12)
 
Rød kornel. (365,13)