tirsdag den 27. november 2012

Perlelampe


Jeg har lavet en lampe af hvide maxi-hamaperler. I lighed med tidligere, så har jeg først strøget en masse blomster af perlerne. Jeg strøg dem således at de kun lige hang sammen, men alligevel var til at få af perlepladen. Dernæst lagde jeg dem i en ildfast skål. Jeg byggede her nedefra og op, men lod et hul være i bunden til en fatning. Hullet blev dog lige vel lille, men fatningen kunne vrides på plads. Ind i ovnen på 175 grader, men hold øje. Min fik lige en tand for meget, så smelter perlerne fast til skålen og det er jo ikke meningen.





Jeg har vendt perleskålen om og så sat den på en bordlampe. Jeg kunne godt have brugt lidt flere perleblomster, så den var blevet lidt højere, så pæren blev dækket, men jeg havde ikke flere hvide maxiperler. Der går alligevel mange til. Måske jeg laver en ny. Indtil da, så passer lampen fint i det hvide/natur tema, der herhjemme skal være julens farveskala og tema.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar