onsdag den 3. oktober 2012

Har du tændt op?????


Har du tændt op? Sådan plejer det at lyde herhjemme ved denne årstid....Men ikke mere.

Vi har nemlig investeret i denne pilleovn.


Den er et teknisk vidunder, der kan programmeres på utallige måder og flytte rundt på varmen. Den kan skrues op og ned i temperaturer og tidsindstilles, så den tænder af sig selv. Den bruger 6 mm træpiller, som hældes i kammeraet, men alt det styrer manden min.
Jeg tænker mere på at den ser en hel del mere elegant ud end den bekkasin brændeovn, vi havde før. Stram, stringent og minimalistisk. Pilleoven er en Idelkamin, flexa. Italiensk teknologi og design. Se mere her. Vi har købt ovnen ved Brændeovenspecialisterne.


Når nu vi ikke længere skal bruge så megen plads indendøre på at opbevare brænde, så blev der flyttet lidt rundt i stuen.
Pladsen i lænestolen er ved at blive min nye yndlingsplads, sådan der lige ved siden af varmen, når man nu kommer sent hjem fra arbejde og lige vil slappe af inden, man går i seng.


I den anden side af stuen med udsigt til pilleovnen, blev der plads til det re-designede cafébord. Manden min har malet stellet sølv og lagt flisemosaik på toppen.
Der er også hyggeligt at sidde.

Nu er der lidt mere luft i stuen og det er ikke så ringe endda. Så skal jeg bare huske at holde orden. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar