fredag den 28. september 2012

Madame Pom Poms ydmyge ønsker..........

Jeg ønsker mig lidt mere tid til at lave noget med disse her:



Med mandens hjælp har jeg fået produceret alle disse pom poms, som jeg har planer om skal bruges til lidt af hvert.

Indtil videre er nogle af dem kommet op at hænge.

 

Det kan godt være, de skal hænges op med noget andet, men indtil jeg finder en mere usynlig løsning, synes jeg faktisk det er okay pænt at kigge på. Er lidt vild med alt det kreativt, man kan lave med garn og specielt pom poms og så vækker det jo barndomsminder.

Dengang lavede jeg dem på to papskiver og med en synnål. Nu til dags kan man købe et skabelonsæt i Panduro. Det koster godt nok 85 kr for et sæt med fire størrelse, men de er hurtige og nemme at bruge.


Har planer om at lave en krans ala denne her som kan ses bloggen Mor Med Mere.

Derudover ønsker jeg mig mere tid til at lytte til de tre CD´er, jeg lige har købt, se de tre DVD´er jeg lige har købt, til at skrive handleplaner, til at blogge, og til at læse.

Jeg tager mig tid til at spise morgenmad med min mor fredag morgen,  tage til 50 års tøsefødselsdagsfest fredag aften, på tur til Hvidsten Kro lørdag sammen med mand og svigermor og Kagemesse i Bygningen i Vejle søndag samt i skoven og plukke brombær.  Kameraet kommer med til det hele, så må vi se om tiden giver mit tid til at se billederne og blogge.

Rigtig god weekend til dig og dine.

                                                Ønsk, tag  og giv dig tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar