fredag den 31. august 2012

Gul sensommerkrans




Ugens dekoration er en gul sensommerkrans lavet af rejnfan, også kaldet guldknap. Den vokser vildt i mange danske grøfter, så den er nem at få fat på.


Materialerne til kransen er en masse skærme fra rejnfan, en bunke mos, en ståltrådsring, her beklædt med floratape, men det er ikke nødvendigt, og grøn myrtetråd.


Først beklædes ringen med mosset. Det behøver ikke være så nydeligt, det meste dækkes alligevel.


Klip dernæst alle stilkene kort lige under hovedet, men så de stadig hænger sammen.


Bind stilkene på med myrtetråden, imens du prøver at sprede blomsterne lidt. Når du har klippet stilken kort, så passer det med at blomsterne dækker fint.




Kransen er kommet op at hænge på fordøren og kan pynte, når vi den. 9 sep får gæster til fælles 100 års fødselsdag. Rejnfan holder sig længe og tørrer også fint.






Resten af blomsterne blev sammen med resterne fra sidste uges dekoration, puttet i en zink-krone og sat på bordet foran døren. Bemærk ogå lige de fine hjertesten, jeg fandt ved Gjerrild Klint.

torsdag den 30. august 2012

Sommer i Slovenien 3

En aften tog vi pletnaen ud til øen i søen Bled. Pletna er den slovenske udgave af en gondol.
På øen ligger Vor Frue Kirke. Her er det gammel skik, at gommen bærer sin brud op ad de 99 trappetrin op til kirken. Godt det ikke var en skik, min mand skulle udføre for så er jeg ikke sikker på vi var blevet gift. Turen derover kostede 12 euro per person.




Vores pletna-roer





Trappen fra kirken. Bemærk hvordan hanekamsfyren matcher pletnaen og det blå søvand.

Udsigten fra kirken er formidabel.


Med i båden var et ungt par som jeg kom til at snakke kamera og fotografering med. Manden mente at kæresten skulle lære lidt mere om teknik osv, mens hun mente, hun havde god forstand på at finde motiverne og så bare følge sin intiution.  De viste sig at hun var slovenier, men han var croater, og professionel håndboldspiller, og havde spillet for Kiel og nu skulle spille for et fransk hold. Det var ihvertfald planen på daværende tidspunkt. Så kan man godt ærge sig over at man ikke lige fik en autograf men søde var de og vi skiltes med et ønske om fortsat god ferie.

onsdag den 29. august 2012

Et personligt, pædagogisk arbejde.



Som du kan læse om her, så prøver jeg i mit pædagogiske arbejde at være nærværende, anerkendende og personlig. Hvordan det helt konkret kan udmønte sig, kan du læse om her på Center for Høretabs hjemmeside. En kollega og jeg har skrevet en lille artikel,
" En fortælling om at arbejde med relationen" som beskriver vores arbejde med en teenagedreng.
Håber I vil læse den, og evt komme med nogle kommentarer.

Kalø Slotsruin 365 grader.

Da søster og jeg var på Djurs, kørte vi over Kalø Slotsruin hjemad. Det var et fantastisk vejr, så det blev til mange billeder. Her er en billed-reportage 365 grader rundt.


















Der er utrolig stemningsfuldt på Kalø. Jeg gad godt have et par modeller med derud, klædt i næsten ingenting, eller i barokke kjoler og med kridhvid hud.

tirsdag den 28. august 2012

Primtallenes ensomhed

Som beskrevet her, læste jeg i sommerferien, Primtallenes ensomhed af Paolo Giordano.
I bogen følger vi drengen, Matti og pigen Alice, hvis barndom former dem på den mest brutale måde. Forskellige hændelser og vikår gør pigen til en anoretiker, og drengen selvskadende. Han er samtidig et matematisk geni og noget der i høj grad kunne ligne en Asberger. Alt i hans verden gøres op i linjer, tal og geometriske former og han har svært ved at begå sig i sociale relationer.

De finder sammen i ungdommen, kan ikke rigtig nå hinanden, men udvikler på egne præmisser, et kærlighedsforhold og er til en vis grad afhængige af hinanden.

Matti er fascineret af primtal. De er kun delelig med 1 og sig selv. De er klemt inde imellem de naturlige tal, men forekommer som primtalstvillinger, som er primtal, der næsten står side om side, men som altid vil have et tal imellem sig. Fx 11 og 13 eller 17 og 19.

Lige som primtallene er Matti og Alice et par, men så alligevel ikke. De er ligesom primtallene ensomme og fortabte, nært forbundende, men alligevel ikke nært nok til at nå hinanden helt.

I andre anmeldelser har jeg set kritik af sproget. Lix tallet er pænt højt, men sproget tiltaler mig. Der er ligeledes blevet diskuteret, om det var en ungdomsbog.
Bogen har en ikke ubetinget lykkelig slutning, men nok så lykkelig, som den kan blive for sådan et umage par.
Jeg synes bogen er forfriskende anderledes og fortællingen interessant. Jeg synes bestemt at bogen også er for voksne og giver nogle fine beskrivelser af de to menneskeskæbner og deres inderste snørklede tanker.

Sommer i Slovenien 2

En af dagene i Bled tog vi til Vintgar kløften, som gennemskæres af  den smagradgrønne flod Ravdovna. Her kan man via 1600 m lange stier og broer langs kløften, komme til det 16 meter høje vandfald Sum. Kløften ligger i cykelafstand af byen og det er her Triglav Nationalpark starter. Vi havde dog ikke lejet cykler, men det kan man gøre i hver eneste lille by i Slovnien. Befolkningen er meget sporty og overalt så vi folk på cykel eller i løbetøj i fuld fart rundt om søen, og i bjergene og det var bestemt ikke udenlandske turister alle sammen.
Der er tradition for at enhver slovenier mindst en gang i sit liv skal bestige Triglav, som er det højeste bjerg på 2864 meter og som ligger i de Juliske Alper. Mange steder så vi også bjergklatrere.














Indimellem løb vandet stille, til andre tider brølende og man skal være typen, der stoler på den håndværksmæssige udførelse af broer og stier, for de hang virkelig indimellem bare uden på bjergsiden. Vi blev enige om at arbejderne måtte være blevet hejst ned i line og på den måde have bygget gangbroerne.

Det tog to og en halv time at gå frem og tilbage, men det var alle skridtene værd.

mandag den 27. august 2012

Glashuset i Bønnerup Strand

I Bønnerup Strand på Havet 100 ligger Glashuset.


Glahusets ejer er Tove Appel, som også er kunstner. På første sal har hun et lille galleri, mens stueetagen er helliget et særdeles varieret udvalg af kunsthåndværk, glasnips og meget andet godt ligesom der er smukke udstillinger og stilleben. Priserne er yderst rimelige, så også lille Anna kan købe en ting med hjem til mormor.





Der er også en lille café, hvor du kan få en kop kaffe/the.


Du kan læse mere om Glashuset her.  Stedet er bestemt et besøg værd.