mandag den 21. maj 2012

Dejlige Djurs

Jeg har været på forlænget weekend sammen med mine tre drenge. Det var ihvertfald tre drengerøve med benzin i blodet, der var med på Allingeåbro Motorfestival, som var den primære årsag til den lille ferie. Mine to store drenge var med noget af tiden, og det var rigtig dejligt at være sammen med dem i et døgns tid. Det er godt nok længe tiden, jeg ( vi) har haft den fornøjelse.
Som ansat ved Regionen kan jeg leje sommerhus og det var den mulighed, vi havde benyttet os af og lejet et hus på Norddjurs. Et skønt hus i et skønt område og hvor er Danmark dog SMUK. Lørdag var vi som skrevet på motorfestival og en tur ved Bønnerup Strand og søndag kørte vi en tur i området på Yrsa ( mc ´en). Idag tog vi forbi Kalø Slotsruin på vej hjem.
Lydmæssigt var det lige fra den ene yderlighed til den anden, fra enorm motorlarm fra traktorpulling til absolut stilhed ved stranden lørdag aften.
Der kommer billeder senere, men I skal ikke snydes for det, jeg synes var interessant at se på motorfestivalen.


Off road-kørsel for firehjulstrækkere, det gad jeg godt prøve.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar