torsdag den 31. maj 2012

De døde sjæles nats litterære fodspor

Så har vi lige taget fire  ture i livets hjul siden sidst. Det drejer hurtigt rundt, må jeg sige, men nu er jeg her igen.

Om søndagen i vores lille mineferie på Djurs ifm Kristi Himmelfarts weekenden. tog vi Yrsa ( mandens MC) på tur. Vi fulgte i de litterære fodspor på Elsebeth Egholms nyeste bog De dødes sjæles nat. Hovedpersonen i bogen, Peter Boutrup arbejder som tømrer for et firma i Rimsø. Han bor på det alleryderste af Gjerrrild Klint, så i Gjerrild kørte vi fra og tog de små snoede veje ud til klinten. Klinten er kendt for at være et godt fiskested, men vi opdagede også noget andet.




Der stod flere og fiskede både fra land og nogle ude med waders. Vi mødte en morfar med sit barnebarn, der var på vej hen for at finde et godt sted at fiske. Desværre er billedet ikke blevet så skarpt, men I får det alligevel, da jeg ikke stå for udtrykket hos pigen og den stemning billedet udtrykker.

Længere henne af stranden mødte der os disse naturoplevelser.






Fuglene graver huller ind i klinten og lægger æg deri. Tilsyneladende ret dybe huller for vi kunne ikke se fuglene, når de kravlede ind i hullet. Vi kunne se, det var en svaleart, men fandt først ud af senere, det var digesvaler, som netop lever ved klinter og kystnære områder. De er eksperter i at fange insekter i luften. Det var ret fascinerende at se dem flyve frem og tilbage. Svalerne var rimeligt enige om rytmen i flugten og fodringen, så det var store flokke, der fløj i pendulfart. Vi stod længe og betragtede svalerne. En dejlig naturoplevelse.

I bogen går Peter lange ture med sin hund langs stranden og hver aften uanset vejret, lægger han sin madras ud på altanen for at sove, da han føler sig indespærret når han sover indendørs. En " skade" efter hans barske børnehjemsopvækst krydret med et par år i en fængselscelle. Han har brug for at kunne se himlen og horisonten og jeg må sige at himmel var der nok af og det frie udsyn ligeså.

Efter vandreturen langs stranden tog vi de snoede veje ind til Grenå Havn, hvor vi spiste frokost på fiskerihavnen hos Fiskfriskeren. Her får selv ænderne særforplejning.

Tjeneren stiller en skål med vand og opblødt brød ud til ænderne. Han havde åbenbart lige glemt det, for ænderne gik først helt ind i restauranten for at spise af skålen.

Politimanden i bogen,  Mark, bor i Grenå og har sit at slås med ligesom Kir, dykkeren er kommet meget på havnen som barn. Hun bliver i bogen tilkaldt til en opgave, hvor de skal finde mandskabet fra en fiskerkutter hjemmehørende i Grenå, som tilsyneladende uden grund er sunket. Her finder hun bogens tredje mord. også denne person er garrotteret.  Forinden da har hun ifm med ammunitionsrydning i Kalø Vig fundet en kasse med gamle knogler, hvor det også viser sig, at liget i kassen er blevet garrotteret. Kalø Vig tog vi til på vejen hjem, men mere om det senere.

Godt mætte tog vi en anden vej hjem til sommerhuset. Vi ville gerne forbi Sostrup Slot, hvor meget af handlingen i bogen foregår. Peter er igang med et større restaureringsarbejde på slottet og er blevet gode venner med en nonne og en pige, som har søgt tilflugt på klosteret. Denne pige findes myrdet, garrotteret, i klosterets voldgrav og det er Peter, der sidst har set hende i live. Dette mord indleder bogen. Mere om Sostrup slot og klosteret en anden gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar