søndag den 4. marts 2012

Ny inspiration

Jeg har været på kursus el rettere Landsmøde her fredag og lørdag med en lille sjov og underholdende afstikker til DGI huset i Vejle fredag aften, hvor manden og jeg så Ørkenens Sønner. Sofistikeret plat humor, som man kan grine igennem til og så synger de jo faktisk godt.

Landsmødet var arrangeret af netværket inden for mit arbejdsområde
( børn, unge, voksne med høretab). Der var virkelig kompetente foredragsholdere og gode workhops.
Bl.a. Søs Bayer, som er ansat på det, der tidligere hed DPU ( dansk pædagogisk universitet).
Hun er Leonard Cohen fan og omtalte, han også skrev digte. Det var jeg ikke klar over, så har været inde at kigge og har fundet dette digt, som jeg synes om.


I Long to Hold Some Lady from The Spice Box of Earth

I long to hold some lady
For my love is far away,
And will not come tomorrow
And was not here today.

There is no flesh so perfect
As on my lady's bone,
And yet it seems so distant
When I am all alone:

As though she were a masterpiece
In some castled town,
That pilgrims come to visit
And priests to copy down.

Alas, I cannot travel
To a love I have so deep
Or sleep too close beside
A love I want to keep.

But I long to hold some lady,
For flesh is warm and sweet.
Cold skeletons go marching
Each night beside my feet.

Du kan læse flere af Leonard Cohens digte her.


Søs Bayer fortalte endvidere, at Leonard Cohen engang var blevet spurgt, hvad han ville lære folk med sine digte. Hertil svarede han:

Jeg vil ikke lære nogen noget. Jeg synes, det er en  ualmindelig aggressiv handling at ville lære nogen noget, der ikke vil.

Det giver da stof til eftertanke. Jeg tænker, det handler om at kunne få den anden til at ville lære noget, at kunne se mening med at lære noget, hvad enten det er fagligt stof, processer eller sociale spilleregler. Motivation må være afgørende her. Tænker også, der på et eller andet plan lægger en jeg-vil-dig-rigtig-gerne-intention i at ville lære nogen noget, men anerkendelsen og respekten for, hvor den anden er lige nu, skal være tilstede. 

En anden oplægsholder talte om hud-sult. Dvs, det fænomen, at vi sommetider kan længes så meget efter kropskontakt, at det føles som sult. Et ret interessant begreb.  

Almindelig sult led vi ihvertfald ikke af på Comwell i Middelfart, hvor landsmødet blev holdt. Virkelig lækker mad. Og hvilken the-bar. Selv inkarnerede kaffedrikkere kunne få lyst til en kop the.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar