mandag den 6. februar 2012

Happy birds.

Her i min lille have er der ingen Angry Birds. Derimod mange glade fugle, der ivrigt flyver frem og tilbage og fouragerer på foderbrættet.



Der er musvitter, mejser, dompap, solsort, gråspurv, skovspurv, kernebider, grønirisk, rødhals, bogfinker og en sjælden gang kommer flagspætten på besøg.







Flere af fuglene er ret sky, så de kommer kun frem, når de er absolut sikre på, der ikke er fare på færde. Jeg havde kameraet på stativ og stod og ventede, indtil der blev liv på brættet, men alligevel var der ikke så mange fugle, der var modige nok til at komme frem.
Vi har jo en gammel kat, Sorte, men det plejer ikke at genere fuglene. Der hænder hun tager en enkelt fugl, men katten er blevet gammel, så det sker ikke så ofte mere.

Det foder, fuglene er ret begejstret for lige nu, er svinefedt (rester fra en fonduemiddag) blandet med solsikkefrø, hampfrø og havregryn. De skal jo have noget med god fed næring i.

Jeg har fundet en hjemmeside, obsnatur.dk, hvor man kan downloade nogle sider med stregtegninger af de mest almindelige fugle. Dem vil jeg prøve at printe ud og så male med akvarel sammen med børnene på arbejdet.
Du finder siden her.
God mandag eftermiddag til dig. :-)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar