lørdag den 14. januar 2012

Beretning fra et bagsæde. Del 2.

Se første del af beretningen her.

Vejret var stadig varmt med vekslende skyer og solskin. På cyklen har vi jo ikke plads til så meget, men det er faktisk utroligt hvad vi kunne stoppe ned i taskerne. Tasken bagpå havde jeg givet manden i julegave og den viste sig utrolig anvendelig. Hver rum havde sin funktion og indhold imens sidetaskerne var proppet med tøj.  Derudover havde vi købt to vandtætte tasker, der kunne bindes oven på sidetaskerne. Den ene havde vi i brug til vores sko. Den anden i reserve til diverse indkøb, vi havde en forventning om at skulle foretage os.

En af de ting, vi først fik styr på sent på turen, var at overholde spisetiderne. Det er ikke godt at gå sukkerkold på en MC- hverken for føreren eller den, der sidder bagpå. Ofte blev klokken over et inden vi fandt et sted at spise frokost, og således også denne anden dag. Det var et idyllisk sted ved en sø med små huse med bænke. Af en eller anden grund stod der på denne plads denne figur, der vel mest af alt kan kaldes en heks




                             Frokosten smager dejligt med sådan en udsigt.

Hver dag handlede vi friske varer ind til frokost og hjemmefra havde vi basisudstyr med. Dvs. tallerken, kniv, ske, krus, skærebræt, termokande, pulverkaffe og mine uundværlige sukkerknalde. På den måde kunne vi smøre en lille frokost hver dag, som oftest bestod af gode pølser, god ost, brød og lidt grønt.  Det var rart at få tøjet og hjelmen af. Jeg vænner mig vist aldrig til at have hjelm på. Selv om denne her sad så godt, den nu kunne, synes jeg alligevel den klemte mine ører. Jeg har måske for store ører. J


Efterhånden bestod landskabet mest af uendelig lange veje, skov og søer med små byer indimellem. Jeg har ikke tal på hvor mange gange, vi kom forbi et skilt med ”Loppis” og små boder med alt muligt. Rent fynske tilstande.  Fristelserne var mange, men som manden sagde:” godt vi ikke har plads til så meget”.

Sidst på eftermiddagen, hvor kaffen, vi havde fået i termokanden i Mariestad var drukket, nåede vi til Mora. Det var lidt for tidligt at finde natlogi, men behovet for en længere pause og at få rørt benene lidt, trængte sig på.

Mora ligger ved Siljansøen, Sveriges sjettestørste sø. Vi var nu kommet ind i Darlarna. Jeg kendte mest navnet Siljan efter den sofa, man kan købe i Ikea. Undervejs stødte vi på rigtig mange navne, som Ikea har plukket med rund hånd som navne til deres produkter, så man må sige Ikea promoverer Sverige på fornemste vis.



Vi gjorde holdt ved søpromenaden. Den store taske kunne vi låse med en stålwire og en lille hængelås, men sidetaskerne kunne ikke låses. Vi parkerede normalt, så vi kunne se cyklen, men her i Mora var der godt fyldt op og vi havde som sagt behov for at gå lidt. Det skulle vise sig at være dumt.  Vi gik en lille tur langs søen og købte en dejlig ”glass” som vi nød med udsigten til søen og springvandet.

Så kunne vi lidt igen. Klokken var efterhånden fem om eftermiddagen, så et par køretimer var der da tilbage, da vi var kommet sent af sted.
Vi endte i en lille by Sveg i Jämtland. Vi var inde og spørge på et lille hotel, men synes alligevel det var for dyrt. Gps´en kunne ikke rigtig finde noget B&B.
I næsten enhver lille by i Sverige, ligger der enten en ICA eller en Konsum, hvor de også altid har diverse brochure og kort over området. De er også lokalbefolkningens samlingssted, hvis ikke byen er så stor, at den har et Folkets Hus eller et värdshus.
I Ica fandt vi en brochure, hvor vi kunne se, der lå et dejligt sted lidt længere nordpå, men hvor langt der var, det anede vi ikke, men blev enige om at tage chancen.

Der var dog lige lidt længere end vi havde regnet med så da kl. nærmede sig otte, var der ved at være panik på cyklen. Vi havde da kørt 512,6 km. og var temmelig trætte og sultne. Knæ, ryg og rumpe kunne ikke mere. Pludselig ud af det rene ingenting, dukkede Knoppergården op. Et sted med både værelser, stugor og lille restauration. Vi var kommet til Ytterhogdal i Hajredalen, et udpræget skisportssted. Værtinden havde lige et værelse med bad på gangen tilbage, men vi var taknemmelige når bare, der var en seng til os. Vi kunne nu ”kliva” af cyklen, pakke ud og få noget at spise.  Meeen, hvor var vores sko? Nå dem havde manden nok taget med ind. Men nej, skoene var væk. Elastiksnoren hang nok så nydelig fast på tasken, så selv om det havde bumbet en del, endte vi med at konkludere, at de nok var blevet stjålet i Mora. Så, der må være nogen, der går rundt i mandens MBT sandaler, mine løbesko, mine sandaler og Flemming vandresko i omegnen af Mora. Surt. Vi var nødt til at få fat i nogle nye sko, da vi jo ikke kunne gå rundt i motorcykelstøvler hverken i fjeldene eller senere i Stockholm.


                                              Annekset med værelserne

Nå, lige for en stund var det sulten, der pressede sig på. Desværre var køkkenet lukket for i dag, men lige lidt længere henne ad vejen, lå der utroligt nok et pizzeria, så efter badet var det bare at komme hen og hente noget mad. Vi gik tidligt i seng den dag.

Næste dag stod vi lidt tidligere op. Vi fik en dejlig morgenbuffét i en yderst charmerende stue med gamle redskaber på væggene og andre miljøskabende elementer. Vi talte med en dansker, som var med på en følgevogn, der kom fra Danmark med en BMS mobilkran. Kranen skulle transporteres til Umeå, som ligger nordpå ude ved den Botniske bugt. Vi mødte dem senere flere gange og hilste venskabeligt. Kl. otte var termokanden fyldt op med kaffe og cyklen pakket. Desværre var det begyndt at regne, så på med regntøjet og forsøge ikke lade regnen fratage os de positive forventninger til dagen.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar